Nu kan din bæredygtige tryksag eller emballage beskyttes med vandlak!

Udviklingen af 100% bæredygtige og biologisk nedbrydelige produkter er ofte en langvarig proces, da skadelige kemikalier og tungmetaller skal erstattes af rene ingredienser med de samme tekniske egenskaber. Men nu er det lykkedes at udvikle en Cradle to Cradle certificeret vandlak.

De første to år med PurePrint produkter har det ikke været muligt at give tryksager og emballage en beskyttende vandlak, hvis man ønskede et Cradle to Cradle certificeret produkt. Men det er det nu!

KLS PurePrint har nemlig fået en helt ny vandlak certificeret – en lak som kan give produktet en ekstra glans, og samtidig være beskyttende over for afsmitning, slidtage og fedtede fingere.