KLS PurePrint sætter folie på E.ONs ladestandere

Mange elbilejere kan glæde sig over, at en opladning ved E.ONs offentlige ladestandere nu kan klares meget hurtigere og nemmere for brugere uden kunderelation gennem en ny integration i EasyPark-app’en. KLS PurePrint har sat folie med unikke numre på de mere end 1.300 offentlige tilgængelige ladepunkter – en større logistisk opgave.

Indtil for nylig var det ikke helt så nemt at oplade sin elbil ved offentlig tilgængelige ladestandere, hvis ikke man var abonnent. Med E.ONs nye samarbejde med EasyPark er det blevet meget nemmere, og nu kan man klare betalingen med EasyParks parkerinagsapp.

For at muliggøre denne løsning var det nødvendigt at give hver ladestander et unikt nummer. Det blev en opgave for KLS PurePrint. I løbet af 2-3 uger blev der sat miljøvenlig folie med numre på alle E.ONs mere end 1.300 offentlige tilgængelige ladepunkter, lige fra Nexø på Bornholm til Fårup Sommerland.

– Det krævede en del logistisk planlægning. Vi skulle sikre, at hver stander fik deres eget, unikke nummer – og at det rigtige nummer blev sat på den rigtige stander, forklarer Kasper Larsen, kommerciel direktør for KLS PurePrint.

Head of e-Mobility Solutions hos E.ON, Torben Fog, er meget tilfreds med resultatet.

– Jeg oplevede forløbet med KLS PurePrint som super professionelt, meget struktureret og utrolig agilt. Det var vigtigt for os, at løsningen var klar til ferien, hvor der typisk er rigtig mange turister, der kører igennem Danmark og har brug for opladning. Så det var fantastisk, at KLS PurePrint var i stand til at mobilisere tropperne så hurtigt, og at de fik distribueret alle mærkaterne effektivt og med rigtig god feedback til os undervejs, fortæller E.ONs Head of E-mobility Solutions, Torben Fog.

– Der har allerede været 2.100 opladninger siden, så det har allerede været en succes, fortæller en glad Torben Fog.

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

  Hvad der startede som et privat nytårsforsæt tilbage i 2018, er i dag blevet til virksomheden Simpelt. Stifter af Simpelt Emma Bech Hansen ønskede at reducere plastikforbruget i hende og kærestens hverdag og hun begyndte at undersøge mulighederne for produkter...

læs mere
KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

  I FSC Ugen 2024 sætter NGO’er og virksomheder i hele Norden fokus på betydningen af de valg, vi alle træffer i hverdagen. Når du vælger FSC®, er du f.eks. med til at gøre en forskel for natur, dyreliv og mennesker i verdens skove. FSC®-mærket sikrer ikke bare...

læs mere