Historien om KLS PurePrint – fra bogtryk til verdens grønneste trykkeri

Håndtryk i et køkken – den spæde start

Preben Larsen havde sin første håndtrykmaskine i sine forældres køkken i 1946. Her trykte han de første visitkort og brevpapir i samarbejde med faderen Knud. Familieforetagendet arbejdede hårdt for at overleve, og på trods af megen modgang så lykkedes det. Frem til begyndelsen af 60’erne voksede det lille bogtrykkeri fra to mand og et køkkenbord til 22 mand, 600 m2 og adskillelige trykmaskiner. I de efterfølgende år blev en moderne industrivirksomhed skabt.

Næste generation tager over

I 1982 overtog næste generation virksomheden og satte en ny dagsorden. Virksomheden flyttede i 1984 til 1.800 m2 store lokaler i Glostrup og forøgede maskinparken og medarbejderantallet betydeligt.

De første miljøcertificeringer

I 1990’erne begyndte arbejdet med at modernisere virksomheden og gøre den klar til fremtiden. Man bliver certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 14001 og bliver certificeret til at producere med det nordiske Svanemærke.

Visionen om verdens grønneste trykkeri

I 2001 lagde man kimen til den grønne satsning og modtog allerede samme år Hvidovre Kommunes Miljøpris. Den store beslutning blev taget i 2007 efter tiltrædelsen af en ny og professionel bestyrelse. Virksomheden beslutter at gå efter at blive verdens grønneste trykkeri.

Det grønne projekt får støtte
I 2012 begynder virksomheden arbejdet med at udvikle tryksager, der er fuldstændigt fri for skadelige kemikalier og tungmetaller, og som er 100 procent biologisk nedbrydelige. Det banebrydende projekt får støtte af Erhvervsstyrelsen, Hovedstadsregionen og Grøn Omstillingsfond.

Biologisk nedbrydelige tryksager
Tre år efter, i maj 2015, trykkes det første 100 procent biologisk nedbrydelige tryk med PurePrint. Tidligere miljøminister Ida Auken, CEO for Carlsberg Danmark Carsten Hänel og Hvidovre Kommunes Borgmester Helle Adelborg trykker på knappen. Den endelige understregning af engagementet over for den bæredygtige vision sker i 2016, hvor virksomheden skifter navn til KLS PurePrint.

Historien om KLS PurePrint – fra bogtryk til verdens grønneste trykkeri

Milepæle på vej mod bæredygtighed

1946 Firmaet grundlægges

1996 Bliver ISO 9001 kvalitets-certificeret

1997 Bliver certificeret til Svanemærket

1998 Flytter til de nuværende lokaler i Hvidovre

1999 Bilver ISO 14001 miljø-certificeret

2001 Modtager Hvidovre Kommunes Miljøpris

2008 Vinder Climate Cup Strategiprisen

2008 Bliver FSC-certificeret

2009 Bliver CO2-neutral-certificeret – som det første trykkeri i Skandinavien

2010 Køber den første elbil og Danmarks første el-lastbil

2010 Køber 100 procent el fra vindmøller, ejer andel i Hvidovre Vindmøllelaug

2012 Lægger klimavenligt hvidt tag på trykkeriet

2012 Modtager Hvidovre Kommunes Miljøpris

2015 Bliver Cradle-to-Cradle-certificeret som det kun andet trykkeri i verden

2015 Trykker den første PurePrint-tryksag

2016 Kåres som Årets Erhvervsvirksomhed i Hvidovre

2016 Skifter navn til KLS PurePrint