TASKER

Genanvend stoffet fra roll-ups og bannere

Minimer mængden af affald ved at give dine roll-ups og bannere nyt liv. KLS PurePrint tilbyder at genanvende dem ved at omdanne dem til produkter i høj kvalitet. Når f.eks. reklamebannere ikke skal anvendes mere, tager vi imod dem og laver dem om til unikke produkter med en historie. Vi genskaber værdien i en ny form, med en ny funktion. Alle produkter er unikke og laves af genbrugsmaterialer.

Lej en roll-up

Ofte bliver roll-ups kun brugt én gang. For selvom man kan skifte banneret, er det nemmere at bestille en ny roll-up og lade den gamle samle støv på lageret.
Det mønster vil vi gerne hjælpe dig med at ændre, for hos KLS PurePrint tror vi på cirkulær økonomi og på, at intet bør gå til spilde. Derfor kan du leje din roll-up hos os. Når du er færdig med den, sender du den retur til KLS PurePrint i den medfølgende transportkasse, og når du skal bruge en ny roll-up med et nyt budskab, sender vi en til dig.