Museum vælger PurePrint

ARKEN Museum for Moderne Kunst trykker deres medlemsmagasin som PurePrint. For med det går kvalitet og bæredygtighed op i en højere enhed, forklarer kommunikationschef Marie-Louise Dunker.

Hvilken mulighed får I med PurePrint?

"For os er PurePrint en mulighed for give vores besøgende et produkt, der både i forhold til bæredygtighed og kvalitet ligger helt i top."

Hvorfor vælger I PurePrint?

"Fordi vi gerne vil være med til at værne om miljøet bl.a. ved at vælge PurePrints Cradle to Cradle-løsning til tryk af vores medlemsmagasin. Vi får et grønnere magasin, men samtidig også en tryk- og papirkvalitet, der fuldt ud lever op til vores forventninger."

Hvordan forsøger I ellers at tænke bæredygtighed?

"Vi forsøger så vidt muligt at tænke bæredygtighed ind i alle facetter af museumsdriften. Lige nu er vi ved at overgå til en mere miljørigtig belysning i form af LED-pærer, vi forsøger løbende at optimere vores klimastyring for også her at nedbringe brugen af ressourcer, og ARKEN Cafés profil bliver både grønnere og mere økologisk."