Mangel på råvarer
Mangel på materialer er et stort globalt problem. Hver tredje virksomhed på tværs af brancher oplever længere leveringstider og forhøjede priser. Inflationen er øget midlertidigt som følge af stigende råvarepriser.
Specielt over det seneste halve år er manglen på materialer accelereret, og alle parter i forsyningskæden oplever negative konsekvenser af manglen på råvarer og materialer. Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer er produktions-begrænsningerne som følge af mangel på materialer og udstyr steget til det højeste niveau nogensinde i industrien
Coronaen har ændret forbrugsmønsteret, som klart er trukket i retning af flere fysiske varer og færre tjenester. Det har medført et øget varekøb og dermed råvareknaphed. Samtidig har vi fået stigninger i fragtraterne.
Papir og karton er hårdt ramt
Der er et stort pres på efterspørgslen efter emballage og især den, der er fremstillet af bølgepap. En af årsagerne er den markante stigning i online shopping på webshops under pandemien, som betyder et øget behov for produkt- og især forsendelsesemballage, herunder bølgepap. En anden mere positiv årsag er, at der er en stigende tendens til at skifte fra fossilbaserede emballageprodukter til fiberbaserede som papir og karton.
Med den øgede leveringstid har mange virksomheder, herunder e-handelsgiganter som Amazon, købt ekstra emballage for at sikre fortsat levering af ordrer. Dette behov for at sikre leveringer har forstærket problemet.
Endelig har coronaen også medført en betydelig nedgang i trykningen af kommercielle tryksager, hvorved mængden af råvarer til produktion af genbrugspapir og bølgepap, er blevet reduceret. Papirfabrikkerne som tidligere producerede f.eks. bølgepap af genbrugsfibre, er derfor nødsagede til at bruge nye træfibre til deres produkter, hvorfor presset på nye fibre ligeledes er blevet forstærket.
Det sker på et uheldigt tidspunkt, da efterspørgslen efter papir har været nedadgående i mange år, og papirfabrikker er lukket eller har reduceret deres kapacitet. Samtidig betød udbruddet af Corona-pandemien en pludselig opbremsning i den økonomiske aktivitet i det mest af verden. Papir- og kartonproducenter måtte reducere deres produktion betydeligt og de havde fyldte lagre, der ikke kunne sælges. Den situation er nu vendt helt på hovedet.
Der er eksempler på papirfabrikker der helt har lukket for modtagelse af ordrer for resten af 2021, og flere fabrikker tager slet ikke nye kunder ind.
Efterspørgslen på træ kan øges, da der findes en stor uudnyttet træressource som kan aktiveres og vil blive det, i takt med at efterspørgslen og priserne stiger. Men det afhænger af hvor meget ny skov der bliver plantet verden over og hvor effektivt de enkelte lande kan og vil producere træ i de eksisterende skove.
Men særlige forhold kan forværre situationen. For eksempel varsler Rusland, som har verdens største skovareal, eksportforbud på råtræ fra 2022. Og Kina, som er verdens største træforbruger, vil øge importen fra andre regioner, herunder EU og Danmark.
Det forventes ikke at situationen normaliseres før i slutningen af 2022. Men den nuværende meget pressede situation vil aftage noget, når lagrene genoprettes, ”panikkøb” ophører og leveringstider, priser og omkostninger stabiliseres på mere normale niveauer.
En uundgåelig konsekvens af råvareknapheden er at råvarepriserne stiger. Dette har medført at der i 2021 helt ekstraordinært allerede har været 3 papirprisstigninger fra papirfabrikkerne, og der er varslet yderligere en papirprisstigning i oktober/ november. Vi følger i sagens natur denne udvikling meget tæt, og hvis vi skal prøve at finde et enkelt lyspunkt, så er det at råvarepriser på træ er begyndt at falde igen. Vi håber at se den samme udvikling på priserne på papirråvarerne, men hvornår det slår igennem er endnu svært at forudsige.
Vær ude i rigtig god tid
KLS PurePrint er heldigvis en stor kunde hos vores papirfabrikker, så vi er bedre stillet end mange andre. Men papirfabrikkerne har bedt os om at være ude i god tid, så vi er allerede begyndt at bestille råvarer til 2022 for at kunne være sikre på levering. Vi anbefaler derfor at alle, som har et større forbrug af tryksager eller emballage, ser på deres forventede forbrug inden for det næste halve år, og sørger for at bestille så hurtigt som muligt.
Danmarks næststørste rejsekoncern udskifter plastserveringsbakker til bakker i Cradle to Cradle-certificeret karton
Travelheart Family, Danmarks næststørste rejsekoncern, udskifter plastserveringsbakkerne, som vi kender fra flyrejsen, med serveringsbakker i Cradle to Cradle®-certificeret karton. Navnet vil du ikke genkende fra flybilletter eller rejsebeviser, men selskaberne...
KLS PurePrints CCO Kasper Larsen er Årets ESG Frontrunner 2024
På en solbeskinnet dag i maj løb Årets SMV awardshow af stablen. Blandt de nominerede i kategorien Årets ESG Frontrunner var Kasper Larsen fra KLS PurePrint, og på trods af det stærke felt, han var oppe i mod, blev det Kasper, som kunne kalde sig for Årets ESG...
Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed
Ny lovgivning fra EU tvinger kosmetikproducenter til at tage stilling til emballagen. Hos Rudolph Care ser man de nye krav som mulighed for at arbejde endnu mere bæredygtigt. Hvordan sælger man bedst sine dyre cremer i butikkerne? Et spørgsmål, som har givet utallige...