Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel
Ifølge World Economic Forum er tab af biodiversitet en lige så stor trussel for økonomien som klimakrisen. Derfor giver det både økonomisk og ESG-mæssigt god mening at begynde arbejdet med biodiversitet i jeres virksomhed.
”På lang sigt vil biodiversitetsindsatser blive et konkurrenceparameter, for det handler også om fremtidig forsyningssikkerhed, risikominimering og omkostninger til øgede råvarepriser.” – Dansk Industri
Hos KLS PurePrint har vi længe haft biodiversitet som en prioritet – og ikke udelukkende på grund af vores ambition om at blive verdens grønneste trykkeri. Ligesom mange andre danske virksomheder er forsyningssikkerhed og råvarepriser afgørende for vores forretning, og tabet af biodiversitet er en global trussel mod begge dele.
Heldigvis er den forretningsmæssige fornuft gået op for rigtig mange virksomheder, og interessen for at arbejde med biodiversitet er stærkt stigende. Det oplevede vi senest til Dansk Industris biodiversitetsarrangement i midt-september, hvor vi også selv delte praktiske erfaringer.
Alle virksomheder kan gøre en forskel for biodiversiteten. Det er til gavn for naturen – og tæller positivt på jeres ESG-regnskab. Vi har derfor, med udgangspunkt i vores egne erfaringer samt indholdet fra DI’s biodiversitetsarrangement, samlet fem råd til at komme i gang med arbejdet.
5 gode råd til, hvordan I starter arbejdet med biodiversitet
- Skab overblik over, hvor jeres virksomhed har størst påvirkning og afhængighed af biodiversitet. Her kan I med fordel bruge WWF Verdensnaturfondens gratis værktøj Biodiversitet Risk Filter.
- Kig på jeres værdikæde – det er typisk her, de største forandringer kan skabes. Lav prioriteringer for, hvor I kan skabe de største forbedringer, og hvor det bedst matcher jeres strategiske mål.
- Tal med jeres leverandører. ESG er også på deres agenda, og ofte kan de hjælpe med at finde mere biodiversitetsvenlige alternativer til eksempelvis emballage, printmateriale og lignende.
- Find og støt lokale biodiversitetsprojekter – eller igangsæt dem selv.
- Bliv inspireret, og se, hvordan andre virksomheder har arbejdet med biodiversitet på danskindustri.dk/biodiversitet.
Sådan arbejder vi med biodiversitet hos KLS PurePrint
Hos KLS har vi i flere år arbejdet med biodiversitet på tre niveauer:
- Strategi: Vi har lagt og fulgt en klimastrategi, der bl.a. har hjulet os med at nedsætte vores CO2-udledning markant; Vores udledning per 1.000 print er i dag under 20 % af den udledning, vi havde i 2007, da vi fastlagde klimastrategien.
- Forretningsmodel: Båret af vores vision om at blive verdens grønneste trykkeri har vi arbejdet hen imod en cirkulær forretningsmodel. Vi blev i 2015 Cradle-to-Cradle certificeret, og har i dag opnået en Cradle-to-Cradle guldcertificering som et af blot tre trykkerier i verden.
Aarhus Symfoniorkester har udskiftet blomster med træer for at støtte den gode sag
Blomster og chokolade er klassiske gestus-gaver. Men hos non-profitorganisationen Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet med at plante flere træer i Danmark til gavn for miljø og klima, ønsker man at give et alternativ til virksomheder og kulturinstitutioner. Et...
Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat
Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...
Danmarks næststørste rejsekoncern udskifter plastserveringsbakker til bakker i Cradle to Cradle-certificeret karton
Travelheart Family, Danmarks næststørste rejsekoncern, udskifter plastserveringsbakkerne, som vi kender fra flyrejsen, med serveringsbakker i Cradle to Cradle®-certificeret karton. Navnet vil du ikke genkende fra flybilletter eller rejsebeviser, men selskaberne...