Danskproducerede Tandex tandbørster siden 1931
Mange genkender nok Tandex fra skoletandplejen, apoteket eller Matas, men at virksomheden er over 90 år gammel, overrasker nok de fleste. I produktionslokalerne i Lynge produceres der hver uge titusindvis af tandbørster og mundhygiejneprodukter til det danske og udenlandske marked.
Tandex så dagens lys i 1931
De første Tandex-tandbørster blev præsenteret af virksomheden Bay & Vissing i 1931 og i 1994 blev Tandex købt af Ole Theilvig og Henrik Kaa Andersen, som stod i spidsen for virksomheden frem til generationsskiftet i 2015. Her overtog Ole Theilvigs datter, Jeannie Heart Strømsborg rollen som administrerende direktør og ejer fra sin far. Det lå dog ikke i kortene, at hun skulle ind i familievirksomheden. Det der startede som en tjeneste for faderen tilbage i 1996, hvor hun passede telefonen på kontoret i et par dage, skulle vise sig at blive en levevej for hende og for nylig kunne hun fejre sit 25-års jubilæum hos Tandex.
Dansk produktion
Tandex er den eneste producent af tandbørster i Danmark og det er ikke tilfældigt at virksomheden har valgt at beholde produktionen her i landet. ”Jeg synes at produktionsvirksomheder er vigtige for Danmark. Vi er glade for at kunne bidrage med danske arbejdspladser og både jeg og medarbejderne er stolte af vores danske produktion”, fortæller Jeannie Heart Strømsborg. De danskproducerede mundhygiejneprodukter sælges i over 30 lande.
Bæredygtige valg
Jeannie Heart Strømsborgs personlige interesse for miljøet, afspejler sig også i Tandex, hvor hun har taget den bæredygtige tankegang med ind i virksomheden, som har bidraget til løsninger, der gavner miljøet. Der er blandt andet blevet installeret solceller og luft til vand-varmepumpe og produktemballagen er blevet redesignet. Tandbørster er typisk pakket ind i blisterpakning, med et bagkort med lak og PET-folie, som er svejset på og som er vanskelig at affaldssortere. ”Vi har valgt at udfase så meget af plasten som muligt i vores emballage og har derfor startet et samarbejde op med KLS PurePrint”, fortæller Jeannie Heart Strømsborg og fortsætter, ”jeg genkender mange af KLS PurePrints værdier i min egen virksomhed og jeg ønsker selvfølgelig at støtte op om andre danske produktionsvirksomheder. Derudover vægter KLS PurePrints Cradle to Cradle certifikat også højt – det afspejler en stor ansvarlighed overfor planeten og som kunde giver det en tryghed, at ens leverandør er certificeret på så højt et niveau”, afslutter Jeannie Heart Strømsborg.
Nye emballager
Der er udviklet nye emballager til Tandex Flexi, mellemrumsbørster til effektiv og skånsom rensning af tænder og tandkød. Tidligere blev TANDEX Flexi leveret i en plastikæske, der let kunne ligge i en taske eller lomme. Ønsket om at komme af med plastemballagen gjorde det nødvendigt at udvikle en ny, praktisk og smart emballage, med de samme egenskaber men med en mere bæredygtig udstråling og aftryk, som samtidig sikrer en hygiejnisk opbevaring af børsterne efter åbning af pakningen.
KLS PurePrint udviklede emballagen, som er produceret i PurePrint Folding Box Board.
Aarhus Symfoniorkester har udskiftet blomster med træer for at støtte den gode sag
Blomster og chokolade er klassiske gestus-gaver. Men hos non-profitorganisationen Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet med at plante flere træer i Danmark til gavn for miljø og klima, ønsker man at give et alternativ til virksomheder og kulturinstitutioner. Et...
Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat
Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...
Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel
Ifølge World Economic Forum er tab af biodiversitet en lige så stor trussel for økonomien som klimakrisen. Derfor giver det både økonomisk og ESG-mæssigt god mening at begynde arbejdet med biodiversitet i jeres virksomhed. ”På lang sigt vil biodiversitetsindsatser...