Hvor bæredygtigt kan man lave tøj?

”Vores mål er at prøve at se, hvor bæredygtigt man egentlig kan lave tøj – og lave det til en god forretning”, fortæller Frederik Bech, medstifter af den danske B2B-virksomhed Neutral, der tænker bæredygtighed ind i hele værdikæden. Deres slogan er ”We believe in being okay.”

– Vi ser holistisk på det. Det er ikke nok, at vi er bæredygtige ét sted. Tøj har en lang værdikæde, forklarer Frederik.

Det starter hos de indiske bomuldsbønder. Neutrals produkter er fremstillet af økologisk bomuld, hvilket ikke blot kommer miljøet til gavn men også bønderne, der slipper for at arbejde med skadelige pesticider. Bomulden er desuden Fairtrade. Et valg Neutral tog for 9 år siden. Dengang fik Fairtrade-mærkningen en del dårlig presseomtale, så Frederik tog selv til Indien for at undersøge, om det virkelig var okay. Og det gjorde indtryk.

– De fleste indiske bomuldsbønder har kun en lille mark og tjener lige akkurat nok til at overleve, men ikke mere. Jeg mødte bl.a. en far derude, som var utrolig stolt. Efter han var blevet Fairtrade bonde havde han nemlig fået råd til at sende sine tre døtre i skole. Derfor er vores produkter Fairtrade-certificeret, fortæller Frederik.

Næste led i værdikæden er produktionsfabrikkerne, hvor strømmen genereres af vindmøller. Fabrikken er SA8000-certificeret, så arbejderne bl.a. er sikret et godt og sikkert arbejdsmiljø og ordentlige arbejdsrettigheder. Neutral er desuden certificeret med EU-blomsten, som stiller strenge krav til udledning af spildevand og brug af farvestoffer og kemikalier ved indfarvningen.

– Det betyder, at du får et produkt, som ikke er sundhedsskadeligt. Man kan tage en T-shirt fra os på med det samme i stedet for først at skulle vaske den tre gange for at slippe af med kemikalierne.

”Okay” tryksager

Nu har Neutral indgået et samarbejde med KLS PurePrint, for kataloget skal selvfølgelig også passe til virksomhedens værdisæt.

– Vi er rigtig glade for, at vi kan skrive på vores katalog, at det er 100 % bionedbrydeligt og produceret uden skadelige kemikalier og tungmetaller. Når vores tøj er fri for farlige kemikalier, skal vores katalog naturligvis også være det, fortæller Frederik Bech.

– Vi er markedsleder på bæredygtigt tøj, lige som KLS PurePrint er markedsleder inden for tryksager. Vi synes, det er en dejlig udvikling, at der er fremsynede virksomheder, der gerne vil være frontløbere inden for bæredygtighed – og som gør tingene på den måde, det egentlig burde gøres.

– Vi ønsker alle en verden uden farlige kemikalier over det hele, og hvor folk behandles ordentligt. Så når man har muligheden for at lave kataloger, der er 100% bionedbrydelige, behøver man ikke gøre beslutningen så kompliceret. Selvfølgelig skal man det.

Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat

Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat

Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...

læs mere