Økologisk modellervoks af bornholmske råvarer
Der er ingen tvivl om, at med livet som forældre, følger også en masse bekymringer. I Christiane Larsens tilfælde var det hensynet til hendes kreative datter, som gav hende en del bekymringer. Efter at have undersøgt markedet for økologisk og allergivenligt modellervoks til datteren, viste det sig, at økologisk modellervoks slet ikke fandtes i Europa og hun besluttede derfor at tage sagen i egen hånd. I 2015 så virksomheden Ailefo dagens lys og introducerede som det første brand økologisk modellervoks på det europæiske marked.
På solskinsøen Bornholm producerer Ailefo økologisk modellervoks til børn. ”98% af vores råvarer er økologiske og over 90% af råvarerne er fra lokale leverandører på Bornholm. Vi går meget op i at der skal være et bæredygtigt aftryk hele vejen igennem produktet og derfor arbejder vi også ud fra FN’s verdensmål”, forklarer Christiane Larsen, grundlægger af Ailefo.
Virksomheden startede med at bidrage til danske børns kreative lege, men Christiane Larsen mærkede hurtigt en stor efterspørgsel efter hendes produkt; og den dag i dag har virksomheden forhandlere og distributører i store dele af verden.
En kreativ datter blev startskuddet til Ailefo
Det hele startede da Christiane Larsen fik sin datter og specielt bekymringer om hvad datteren blev udsat for under kreative lege voksede. ”Jeg begyndte at tænke over hvad min datter optog igennem huden og munden under kreative lege – og jeg ønskede at skabe et produkt, som kunne fjerne disse bekymringer”, fortæller Christiane Larsen, grundlægger af Ailefo. Christiane fandt hurtigt ud af, at hun ikke kunne finde noget modellervoks der var økologisk og herfra begyndte Christiane og datteren at eksperimentere med forskellige opskrifter på modellervoks hjemme i køkkenet på Bornholm. Det tog to år og adskillige forsøg at udvikle opskriften, men herefter gik det stærkt og køkkengryderne blev i 2018 skiftet ud med fabrikslokaler uden for Rønne, og produktet sælges nu i over 25 lande.
Emballagen skal understøtte produktet
”Økologi og en bæredygtig tankegang kræver også bæredygtig emballage”, fortæller Christiane Larsen og uddyber, ”Jeg valgte at få emballage leveret af KLS PurePrint, fordi virksomheden er både FSC- og Cradle to Cradle certificeret, noget som i den grad understøtter vores ønske om bæredygtigtighed og gennemsigtighed og det synes jeg er et utrolig vigtigt signal, som virksomhed, at sende”.
Aarhus Symfoniorkester har udskiftet blomster med træer for at støtte den gode sag
Blomster og chokolade er klassiske gestus-gaver. Men hos non-profitorganisationen Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet med at plante flere træer i Danmark til gavn for miljø og klima, ønsker man at give et alternativ til virksomheder og kulturinstitutioner. Et...
Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat
Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...
Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel
Ifølge World Economic Forum er tab af biodiversitet en lige så stor trussel for økonomien som klimakrisen. Derfor giver det både økonomisk og ESG-mæssigt god mening at begynde arbejdet med biodiversitet i jeres virksomhed. ”På lang sigt vil biodiversitetsindsatser...