Bogen Doughnut for Urban Development vinder pris ved Scandinavian Design Award 2024
Bogen Doughnut for Urban Development præsenterer en ramme for skalering af byudvikling inden for planetariske grænser – inspireret af den anerkendte økonom Kate Raworths visionære arbejde omkring Doughnut-økonomi.
Bogen vandt en pris ved Scandinavian Design Award 2024 i kategorien Sustainability Achievement of the Year 2024, med motivationen: “De har været banebrydende for en visionær ramme, solidt forankret inden for de planetariske grænser, med inklusion, social bæredygtighed og økonomisk levedygtighed i centrum. Deres generøsitet skinner igennem, når de tilbyder denne transformative ramme til industrien gratis, hvilket katalyserer den hurtige indførelse af disse innovative idealer. Deres urokkelige engagement i industriens innovation og bæredygtighed er intet mindre end inspirerende, hvilket gør dem til en højst fortjent modtager af Årets Sustainability Achievement”.
Doughnut-økonomi
I Doughnut for Urban Development anvendes doughnut-økonomi for første gang som model for byudvikling og byggeri. Doughnut økonomi er tidligere blevet brugt med stor succes globalt og til bystrategier lige fra Amsterdam til København. Manualen er udviklet for at give hele industrien et praktisk værktøj til at evaluere bæredygtigheden af deres projekter, og hvad der kan gøre for at gøre dem endnu mere bæredygtige. Manualen omfatter både social og planetarisk bæredygtighed og inkorporerer lokale og globale dimensioner.
En open source-udgivelse
Det københavnske design- og forskningsstudie, EFFEKT, har været medredaktør på udgivelsen, som udover at findes i en trykt udgave, også er et open source-værktøj, hvilket betyder at hele bogen kan downloades – helt gratis.
”Vi er meget opsatte på, at information, som skal drive verdenen fremad, er tilgængeliglig for alle og det er formålet med bogens open source-format. Bogens indhold er ikke noget der skal tilbageholdes og profiteres på. Det er vigtigt, at det bliver allemandseje, for at det bliver en realiserbar fremtid med mere bæredygtighed for øje”, forklarer Emil Engelbrecht, co-creator af bogen og arkitekt hos EFFEKT.
Doughnut for Urban Development er medredigeret af Dani Hill-Hansen (EFFEKT) og Kasper Guldager Jensen (Home.Earth) og medforfattet af Aalborg Universitet – BUILD, Danmarks Tekniske Universitet, Doughnut Economic Action Lab (DEAL), Green Building Council – Denmark, EFFEKT, Home.Earth, SLA, Sweco, Stockholm Resilience Centre og Vandkunsten.
Samarbejde med KLS PurePrint
Bogen er trykt i samarbejde med KLS PurePrint og vi er meget stolte over, at vores kunde, EFFEKT, har vundet ved den skandinaviske prisuddeling. EFFEKT ønskede at bogens indholdsmæssige fokus på bæredygtighed også blev afspejlet i bogens ydre. ”Når nu bæredygtighed er et af hovedformålene med bogen, så ønskede vi også at arbejde sammen med et trykkeri, som har en bæredygtig agenda – i tråd med bogens budskaber”, siger Emil Engelbrecht.
Aarhus Symfoniorkester har udskiftet blomster med træer for at støtte den gode sag
Blomster og chokolade er klassiske gestus-gaver. Men hos non-profitorganisationen Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet med at plante flere træer i Danmark til gavn for miljø og klima, ønsker man at give et alternativ til virksomheder og kulturinstitutioner. Et...
Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat
Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...
Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel
Ifølge World Economic Forum er tab af biodiversitet en lige så stor trussel for økonomien som klimakrisen. Derfor giver det både økonomisk og ESG-mæssigt god mening at begynde arbejdet med biodiversitet i jeres virksomhed. ”På lang sigt vil biodiversitetsindsatser...