Skjorter fra Løvens Hule indtænker bæredygtighed
Bæredygtighed og modebranchen er to ord, man normalt ikke forbinder med hinanden. For mens en bæredygtig livsstil i høj grad handler om at begrænse sit forbrug, tilskynder modevirksomheder os til hele tiden at købe mere. En undersøgelse fra Storbritannien viser, at det meste tøj kun bliver brugt 7 gange, inden det bliver smidt ud.
Kvalitet er et nøgleord
Sådan behøver det dog ikke at være. Bare spørg tøjvirksomheden BARONS, der er kendt fra Tv-programmet Løvens Hule. Virksomheden, som blev stiftet i 2018 af Joachim Latocha, producerer og sælger enkle skjorter af høj kvalitet. Og netop kvalitet er et nøgleord, når man snakker bæredygtighed i modebranchen. CMO hos BARONS, Bastian Lind, uddyber:
”En skarp hvid skjorte går aldrig af mode, og vi producerer dem i en kvalitet, der holder til +100 vaske. Det er faktisk en ret simpel måde at gøre tøj bæredygtigt på. For det mest bæredygtige tøj er det, du slider op.”
Ingen tilbud eller udsalg
Udover at producere skjorter, som man kan have glæde af i mange år, indtænker BARONS også bæredygtighed i hele deres værdikæde:
”Vi styrer selv hele vores værdikæde og med én permanent kollektion kan vi sælge alt der produceres uden spild. Vi har aldrig tilbud eller udsalg, vi lader kunderne bestemme hvornår og hvor mange skjorter de har brug for når bøjlestangen skal fyldes op ”, fortæller Bastian Lind.
Ved ikke at tilskynde til overforbrug gennem rabatter og udsalg, er BARONS en aktiv spiller i at ændre den kultur, der traditionelt set har præget tøjbranchen.
For bedre at kunne fortælle deres historie og visioner, har BARONS fået produceret en eksklusiv lookbook hos KLS PurePrint. I overensstemmelse med deres bæredygtige filosofi er lookbook’en blevet trykt bæredygtigt og CO2 neutralt på PurePrint Uncoated.
Udover information om de bæredygtige skjorter indeholder lookbook’en også interessante artikler om en række udvalgte ‘skjortekrigere’, blandt andet Jacob Risgaard og Birger Baylund.
Aarhus Symfoniorkester har udskiftet blomster med træer for at støtte den gode sag
Blomster og chokolade er klassiske gestus-gaver. Men hos non-profitorganisationen Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet med at plante flere træer i Danmark til gavn for miljø og klima, ønsker man at give et alternativ til virksomheder og kulturinstitutioner. Et...
Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat
Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...
Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel
Ifølge World Economic Forum er tab af biodiversitet en lige så stor trussel for økonomien som klimakrisen. Derfor giver det både økonomisk og ESG-mæssigt god mening at begynde arbejdet med biodiversitet i jeres virksomhed. ”På lang sigt vil biodiversitetsindsatser...