Hormonforstyrrende stoffer i emballage

Området for fødevareemballage af pap og papir er kun svagt reguleret. Fødevareemballage af pap og papir indeholder ofte kemikalierester fra genbrugspapir. Kemikalier fra fødevareemballage kan også komme ud i miljøet. Det skal der ifølge danske forskere fra Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gøres noget ved, og derfor har de udviklet en metode, der kan identificere problematiske kemikalier i fødevareemballage af pap og papir, skriver videnskab.dk.

Brug af fødevareemballage, eksempelvis plastik, er generelt reguleret i EU, men når det kommer til netop pap- og papiremballage, er der kun ganske få regler og regulativer, og den eneste lovgivning på området siger, at producenterne af emballagen skal sørge for, at den ikke har nogle sundhedsskadelige virkninger.

Det er dog ofte svært for emballageproducenterne at sikre sig, de overholder loven, og den udbredte brug af genbrugspapir i deres emballageproduktion gør det ikke nemmere. For selvom producenterne ikke selv tilsætter problematiske kemikalier til deres fødevareemballage, kan der være nogle rester i genbrugspapiret.

– Der er et stort behov for at vi får mere fokus på emballageområdet, og specielt er der behov for mere fokus på papir- og papemballage, siger Anne Marie Vinggaard.

– Historien har vist, at flere kemikalier, som rigtig mange mennesker er eksponeret for i dag, oprindeligt stammer fra emballage. Derfor bør det sikres, at vi mennesker ikke unødigt bliver udsat for problematiske kemikalier via den kilde, fortæller hun.

Alle KLS PurePrints emballageløsninger er Cradle to Cradle certificerede, hvilket betyder, at ingen indholdsstoffer er skadelige for hverken mennesker eller miljø. Derfor kan vi bl.a. garantere, at vores emballage ikke indeholder stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade fosteret og/eller menneskets frugtbarhed (såkaldte CMR-stoffer).

Teksten er baseret på artiklen ”Ny analysemetode finder hormonforstyrrende stoffer i din pizzabakke”, skrevet af Kristian Sjøgren og udgivet på videnskab.dk.