Pandora vælger bæredygtighed og Cradle to Cradle
Omtanke er en del af Pandoras fundament. Virksomheden, der sidste år producerede mere end 122 mio. smykker, anvender fortrinsvist laboratorieskabte sten. Det sparer kloden for 99 procent af de ressourcer, det ellers kræver. 91 procent af virksomhedens forbrug af sølv i egen produktion er genbrugt sølv, og det samme gælder 86 procent af guldet – begge dele kræver 95 procent mindre ressourcer at producere end guld og sølv fra en mine.
– Omtanke for verdens ressourcer er en del af vores identitet, og de hensyn har stor intern værdi, siger Trine Pondal, der er Business Partner i GROUP ETHICS i Pandora.
En tryksag er identitet
Alt det – og meget mere – står at læse i virksomhedens nyeste Ethics Report, der i år er udkommet for syvende gang. Og for første gang er selve tryksagen lige så bæredygtig som indholdet. Den er nemlig Cradle to Cradle certificeret og trykt hos KLS PurePrint.
– Med vores værdier gav det god mening at tage skridtet videre og få vores Ethics Report trykt så bæredygtigt som muligt. Vi har et stærkt ønske om at bevæge os i retning af større bæredygtighed, og omsorg for vores omverden er en naturlig del af virksomheden. Derfor var Cradle to Cradle det naturlige valg til denne her publikation, siger Trine Pondal og fortsætter:
– Når man griber en tryksag som denne, står man med vores identitet i hænderne. Vi går op i kvalitet og ansvarlighed overfor vores omverden, og det skal vores tryksager vise. Det kan Cradle to Cradle. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og vi havde ikke valgt KLS PurePrint og en Cradle to Cradle certificeret tryksag, hvis kvaliteten ikke også var høj, siger Trine Pondal.
Fandt inspiration hos KLS PurePrint
Men valget af en Cradle to Cradle certificeret tryksag har ikke bare givet Pandora en bæredygtig rapport, der er i sync med virksomhedens værdier.
– Vores Brand Design-afdeling har også været med i processen, og de har fundet stor inspiration i måden KLS PurePrint gør tingene på. Afdelingen er på vej med et regelsæt for kvaliteten og den grønne profil i det papir, vi bruger i hele Pandora, og når det bliver udarbejdet, vil KLS PurePrint og Cradle to Cradle være i baghovedet, siger Trine Pondal.
BÆREDYGTIGHED I PANDORA
Pandora producerede i 2016 mere end 122.000.000 smykker og omsatte for cirka 20 mia. kr. Virksomheden arbejder med bæredygtighed på mange områder. Bl.a. bliver størstedelen af virksomhedens affald genanvendt, og den nye produktionsbygning i Thailand, der åbnede i 2016, er LEED-certificeret (Leadership in Energy and Environmental Design). Det samme gælder hovedsædet i København. Læs mere i Pandoras Ethics Report
Danmarks næststørste rejsekoncern udskifter plastserveringsbakker til bakker i Cradle to Cradle-certificeret karton
Travelheart Family, Danmarks næststørste rejsekoncern, udskifter plastserveringsbakkerne, som vi kender fra flyrejsen, med serveringsbakker i Cradle to Cradle®-certificeret karton. Navnet vil du ikke genkende fra flybilletter eller rejsebeviser, men selskaberne...
KLS PurePrints CCO Kasper Larsen er Årets ESG Frontrunner 2024
På en solbeskinnet dag i maj løb Årets SMV awardshow af stablen. Blandt de nominerede i kategorien Årets ESG Frontrunner var Kasper Larsen fra KLS PurePrint, og på trods af det stærke felt, han var oppe i mod, blev det Kasper, som kunne kalde sig for Årets ESG...
Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed
Ny lovgivning fra EU tvinger kosmetikproducenter til at tage stilling til emballagen. Hos Rudolph Care ser man de nye krav som mulighed for at arbejde endnu mere bæredygtigt. Hvordan sælger man bedst sine dyre cremer i butikkerne? Et spørgsmål, som har givet utallige...