KLS PurePrint – fra bronze til Cradle to Cradle Guld-certificeret
KLS PurePrint blev den 4. maj 2015 Cradle to Cradle certificeret som det andet trykkeri i verden. Det var resultatet af mange års målrettet arbejde.
Fundamentet var et af Danmarks mest miljøbevidste trykkerier, som allerede var ISO 14001 miljøcertificeret, Svanemærket og FSC certificeret.
Cradle to Cradle er en af verdens strengeste miljøcertificeringer. Det er et designkoncept, hvor produkter indgår i biologiske eller tekniske cirkulære kredsløb og skaber værdi for både mennesker, miljø og cirkulær økonomi. Det er det eneste globale tredjepartsverificerede miljømærke, som har kriterier inden for både miljø, sociale forhold, sundhed og cirkulær økonomi.
KLS PurePrint blev i første omgang Cradle to Cradle Bronze certificeret, men der stilles krav til kontinuerlig forbedring af både produkt og processer, og man skal hele tiden udvikle sig og have en plan for, hvordan man når det højeste niveau, Platin.
Fra Bronze til Sølv
For overhovedet at blive Cradle to Cradle certificeret, skal man fjerne alle stoffer der er konstateret skadelige for mennesker eller miljø. De er samlet på den liste der hedder ‘The Banned List of Chemicals’. Den proces er selve forudsætningen for certificeringen. Men herudover findes der yderligere stoffer som er uønskede, bl.a. CMR stoffer. Det er stoffer som er under mistanke for at fremkalde kræft, skade arveanlæggene, gøre skade på fostre og nedsætte vores forplantningsevne. Det lykkedes i 2016 også at fjerne disse stoffer, hvorfor KLS PurePrint kunne blive Cradle to Cradle Sølv certificeret.
Cradle to Cradle organisationen udvikler og optimerer hele tiden mærket, og en ny version 4.0 er netop trådt i kraft. Her skærpes kravene, og f.eks. kan man ikke sætte Cradle to Cradle mærket på produkter til børn eller produkter med direkte kontakt med hud som f.eks. kosmetik, hvis virksomheden ikke er minimum Cradle to Cradle Sølv certificeret.
Guld efter 8 års arbejde
Processen med at fjerne yderligere mistænkelige stoffer, som er forudsætningen for at komme på Cradle to Cradle Guld niveau, har taget 8 år. Det er stoffer som kan være svære at erstatte, eller stoffer som senere er blevet tilføjet Banned List of Chemicals.
Men i januar 2023 lykkedes det KLS PurePrint at udmærke sig på Guld-niveau på området materialesundhed, hvilket resulterer i at den overordnede certificering hæves fra Sølv til Guld.
Partnerskab giver nye muligheder
Materialeudviklingen sker i samarbejde med de eneste to andre trykkerier i verden, der ligeledes er Cradle to Cradle guld-certificerede, gugler* fra Østrig og det schweiziske trykkeri Vögeli AG. KLS PurePrint har siden 2015 samarbejdet med gugler* og i 2016 kom Vögeli AG med i kooperativet, Print the Change, hvor virksomhederne deler erfaringer og udvikler materialer for kontinuerligt at forbedre sig. ”Jeg er sikker på, at vi er kommet så langt, som vi er, fordi vi arbejder tæt sammen med gugler* og Vögeli AG og deler ud af vores knowhow på tværs af virksomhederne”, fortæller CCO hos KLS PurePrint, Kasper Larsen, og understreger at alle trykkerier, som ønsker at gå denne vej, selvfølgelig er velkomne til at kontakte ham.
”Det er en kæmpe præstation at opnå Guld i materialesundhed. Det er det højeste niveau, som man kan opnå med de ingredienser, som indgår i ens produkt, og vi er derfor i mål med disse mere end 20 forskellige råvarer fra trykfarver til papir, karton, hæftetråd, lim og lakker”, uddyber Kasper Larsen.
Fra Guld til Platin-niveau er det procesmaterialerne, som skal på plads. Det er i KLS PurePrints tilfælde ganske få materialer, som også er kortlagt og tæt på at være løst.
Danmarks næststørste rejsekoncern udskifter plastserveringsbakker til bakker i Cradle to Cradle-certificeret karton
Travelheart Family, Danmarks næststørste rejsekoncern, udskifter plastserveringsbakkerne, som vi kender fra flyrejsen, med serveringsbakker i Cradle to Cradle®-certificeret karton. Navnet vil du ikke genkende fra flybilletter eller rejsebeviser, men selskaberne...
KLS PurePrints CCO Kasper Larsen er Årets ESG Frontrunner 2024
På en solbeskinnet dag i maj løb Årets SMV awardshow af stablen. Blandt de nominerede i kategorien Årets ESG Frontrunner var Kasper Larsen fra KLS PurePrint, og på trods af det stærke felt, han var oppe i mod, blev det Kasper, som kunne kalde sig for Årets ESG...
Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed
Ny lovgivning fra EU tvinger kosmetikproducenter til at tage stilling til emballagen. Hos Rudolph Care ser man de nye krav som mulighed for at arbejde endnu mere bæredygtigt. Hvordan sælger man bedst sine dyre cremer i butikkerne? Et spørgsmål, som har givet utallige...