BITTE KAI RAND: Bæredygtige valg er altid moderne
BITTE KAI RAND er et af Danmarks mest toneangivne modehuse og brandets kollektioner kan ses på catwalks verden over. Modevirksomheden blev grundlagt i 1981, da Bitte, som nyuddannet designer fra det Kongelige Danske Kunstakademi, købte den højtprofilerede strikkevirksomhed, Steens Hjemmestrikkerier. Her startede rejsen til hvad der i dag er blevet til mere end 40 års succes i modebranchen.
Passion for faget
Bitte Kai Rand var fra start drevet af sin passion og lyst til at skabe tøj. ”Jeg havde ikke en strategi, en plan eller et mål. Jeg var ikke ambitiøst. Jeg var bare vild med at gå på arbejde hver dag”, fortæller Bitte Kai Rand. I 1983 gik Bittes mand ind i virksomheden og sammen skabte de et velrenommeret navn og den succes, som har bragt de danske kollektioner ud i hele verden.
Kollektionerne er siden 1990’erne blevet vist frem ved at bruge ægte mennesker fremfor modeller, heriblandt en mor, der ammer sit barn, en ældre dame med en guldtand og et streetcast af sprudlende, glade mennesker. For som virksomheden selv beskriver det, så skaber BITTE KAI RAND tøj til alle de kvinder, der ranker ryggen, vil frem i verden og som ikke tager sig selv alt for højtideligt.
Social- og miljømæssig ansvarlighed
Også på den grønne front har virksomheden været fremsynet. BITTE KAI RAND har siden starten haft et fokus på det sociale- og miljømæssige ansvar, der hviler på deres skuldre. ”Vi forpligter os til høj kvalitet og ansvar i hele vores virksomhed. Vores materialer af høj kvalitet garanterer, at vores produkter bevares i mange år fremover”, fortæller Tania Gibson, Marketing & PR Manager i BITTE KAI RAND, og fortsætter, ”Vi prioriterer vores sociale ansvar ved at opretholde langvarige og ordentlige relationer med vores leverandører, som ligeledes sikrer gode arbejdsforhold- og vilkår”.
Hos BITTE KAI RAND forsøger man konstant at forbedre adfærd og handlinger i takt med ny viden og indsigter omkring virksomhedens miljømæssige fodaftryk og sociale ansvar. Blandt virksomhedens tiltag kan nævnes at usolgte kollektioner sendes til Dansk Røde Kors, for at hjælpe folk i nød og undgå at tøjet bliver brændt.
Ydermere har BITTE KAI RAND et samarbejde med KLS PurePrint, som trykker modevirksomhedens kataloger. Et samarbejde som virksomheden er meget glade for. ”Vi har valgt et samarbejde med KLS PurePrint, da vi vil sikre os kvalitet i print både til vores kataloger, men også større print i butikker. Det er vigtigt for os at det trykkeri vi har samarbejde med, stemmer overens med vores egne værdier inden for bæredygtighed og kvalitet”, afslutter Tania Gibson.
Aarhus Symfoniorkester har udskiftet blomster med træer for at støtte den gode sag
Blomster og chokolade er klassiske gestus-gaver. Men hos non-profitorganisationen Plant et Træ, der siden 1988 har arbejdet med at plante flere træer i Danmark til gavn for miljø og klima, ønsker man at give et alternativ til virksomheder og kulturinstitutioner. Et...
Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat
Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...
Biodiversitet: Sådan kan I gøre en forskel
Ifølge World Economic Forum er tab af biodiversitet en lige så stor trussel for økonomien som klimakrisen. Derfor giver det både økonomisk og ESG-mæssigt god mening at begynde arbejdet med biodiversitet i jeres virksomhed. ”På lang sigt vil biodiversitetsindsatser...