Blue Circle Foods: Husk emballagen i din bæredygtighedsstrategi

Flere og flere virksomheder arbejder mod en grønnere strategi med omtanke for miljøet og de forhold, deres produkter produceres under. Men selvom det er tilfældet, glemmer de én væsentlig faktor i deres bæredygtighedsstrategi – nemlig emballagen til deres produkter. Sådan lyder det fra Deborah Lee, Operations & Product Manager i den amerikanske virksomhed, Blue Circle Foods.

Bæredygtighed starter ved produktionen og slutter ved emballagen

Blue Circle Foods er en virksomhed etableret for 15 år siden af tre personer med rødder i ”the natural food industry”. Virksomhedens fokus er på bæredygtig akvakultur, hvor fisk og skaldyr opdrættes på farme, og fiskeri som er 100% sporbar – alt sammen med et ønske om at beskytte verdens have og levere sunde og rene fisk til slutkunden.

Bæredygtighed har altid været et fokus i selve produktionen og produkterne, og for nyligt har virksomheden taget et strategisk valg om i højere grad at udtrykke deres mission igennem deres brand – som bl.a. involverer deres emballage.

”Vi vil have folk til virkelig at relatere sig til vores historie og brand, og derfor har vi nu et fokus på at brande vores navn gennem specifikke produkter, som vores Happy Fish. Vi ønsker at udtrykke i endnu højere grad, at vi arbejder med folk, hvor fisken er 100% sporbar og opdrættene er bæredygtige. Og med det fokus er det også vigtigt for os, at emballagen er 100% bæredygtig”, fortæller Deborah.

Deborah mener generelt, at emballagen overses i virksomheders bæredygtige tiltag, hvilket er en skam, når man ønsker at arbejde med bæredygtighed.

”Virksomheder taler ofte om bæredygtighed, som noget der kun er en del af deres produkter og produktionen heraf, men de glemmer emballagen. Den er det sidste led i de bæredygtige tiltag og bør være en del af ens strategi”.

Kun få 100% bæredygtige trykkerier i verden

I rejsen mod et komplet bæredygtigt koncept har Blue Circle Foods rakt ud til KLS Pureprint for at få lavet en bæredygtig æske til deres nye Happy Fish produkt. Happy Fish er et sundt alternativ til de traditionelle fiskefingre, som vi kender dem i Danmark, men med dobbelt så meget omega-3 fedtsyrer, da produktet kun består af tre ingredienser: bæredygtige opdrættede laks, havsalt og peber.

”Vi ønskede at finde et trykkeri til vores nye Happy Fish koncept, der var 100% bæredygtigt, så det stemte overens med det produkt, vi går ud og sælger. Vi blev overraskede over, hvor få der er af den slags i hele verden. Så da vi faldt over KLS, som har alle de rigtige bæredygtighedscertificeringer, var valget ikke svært. Og så lå de geografisk helt perfekt, da de fleste af vores produkter produceres i Tyskland og Frankrig ”, forklarer Deborah.

Ifølge Deborah har responsen på den nye emballage kun været positiv hos deres kunder med et særligt fokus på selve bæredygtighedsdelen.

”Responsen på den nye emballage har været rigtig god. Udover at æsken designmæssigt udtrykker glæde, som stemmer overens med Happy Fish navnet, så er folk meget optaget af, at det er en 100% grøn emballage, der kan genbruges”, afslutter Deborah.

Læs mere om Blue Circle Foods og deres bæredygtige filosofi her.

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

  Hvad der startede som et privat nytårsforsæt tilbage i 2018, er i dag blevet til virksomheden Simpelt. Stifter af Simpelt Emma Bech Hansen ønskede at reducere plastikforbruget i hende og kærestens hverdag og hun begyndte at undersøge mulighederne for produkter...

læs mere
KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

  I FSC Ugen 2024 sætter NGO’er og virksomheder i hele Norden fokus på betydningen af de valg, vi alle træffer i hverdagen. Når du vælger FSC®, er du f.eks. med til at gøre en forskel for natur, dyreliv og mennesker i verdens skove. FSC®-mærket sikrer ikke bare...

læs mere