Coop udgiver magasin med 185 bæredygtige handlinger
Når man har beskæftiget sig med ansvarlighed i over 150 år, kan det være svært at overskue de mange bæredygtige initiativer, man har sat i gang. Det er ikke desto mindre hvad de har forsøgt at gøre hos Coop, hvor de har udgivet et magasin med 185 ansvarlige handlinger, som de har foretaget siden den første brugsforening åbnede dørene i 1866.
”Det er blevet meget populært at være grøn og bæredygtig, men for os er det noget, der ligger i vores DNA. Det er noget, vi altid har gjort, og det er magasinet et bevis på”, fortæller CSR-chef hos Coop, Signe Frese.
De 185 ansvarlige handlinger, der spænder over emner som dyrevelfærd, pesticider og emballage, tæller blandt andet:
- Lanceringen af de første dyrevelfærdsregler i 1930
- Introduktionen af økologiske varer på hylderne i 1981
- Stop af salg af buræg i alle butikker i 2018
Ny klima-app skal gøre dig klogere på dit klimaaftryk
Kigger vi på de seneste år, har en af de mere bemærkelsesværdige initiativer været lanceringen af Coop’s Klima-app.
Gennem app’en kan du se klimabelastningen på varerne i din indkøbskurv og sammenligne dig med gennemsnittet af alle kunder. Derudover indeholder app’en inspiration til klimavenlig madlavning og tips til at undgå madspild.
Netop klima app’en er også et af de initiativer, som Signe Frese fremhæver:
”Jeg er meget stolt over vores Klima app. Det er et eksempel på de redskaber, vi prøver at give vores forbrugere. Når vi i Coop arbejder med bæredygtighed, handler det selvfølgelig om, hvad vi selv kan gøre. Men det handler også om at hjælpe forbrugerne til et mere bæredygtigt forbrug.”
Fokus på bæredygtighed i emballage og tryksager
Et af de områder, hvor Coop ønsker at gå forrest med bæredygtige og ansvarlige handlinger, er emballage. I 2018 lancerede de således en ambitiøs emballagestrategi, hvor de blandt andet forpligter sig til at reducere plastforbruget med 25 %.
”Jeg synes, at vi har en rigtig fed emballage strategi. For eksempel kommer den plastic, vi bruger i vores genbrugsposer, fra vores eget emballage fra vores butikker. På den måde skaber vi et cirkulært system, hvor affaldet bliver genanvendt til noget fornuftigt”, forklarer Signe Frese.
At Coop går op i bæredygtig emballage og tryksager ses også på selve magasinet, der er trykt Cradle to Cradle og klimaneutralt i samarbejde med KLS PurePrint.
”Vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle have trykt magasinet hos KLS PurePrint. Vi ved, at det er et trykkeri, der ligesom os selv går meget op i bæredygtighed”, fortæller Signe Frese afslutningsvist.
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


