Det trykte medie lever hos Horisont Gruppen

Horisont Gruppen har været i mediebranchen i 30 år og har fulgt udviklingen inden for branchen. Hos virksomheden vægter man stadig det trykte medie højt og ser det som en del af virksomhedens tilbud – på niveau med deres online communities og nyhedsbreve.

Horisont Gruppen er en familiedrevet medievirksomhed, som leverer nyheder og baggrundsanalyser inden for udvalgte brancheområder. Horisont Gruppen har derudover etableret communities som man kan være medlem af inden for de samme brancher, og hvor man både kan få og give inspiration og viden. Virksomheden har på nuværende tidspunkt seks medier i sin portefølje: CSR.dk, Designbase, Installatør, SCM Logistik, Hair og Maritime Danmark, som alle udkommer på tværs af medier, både online og i trykte magasiner.

Det trykte medie lever

I den moderne verden hvor flere og flere processer og produkter digitaliseres, er der hårde odds mod trykte medier og senest valgte BT at stoppe produktionen af trykte aviser og blive 100% digitale. Men hos Horisont Gruppen tilbyder de kunderne en pakkeløsning, hvor de kan være i øjenhøjde med læseren, uanset alder og målgruppe. ”Det trykte medie bidrager til noget særligt og det er noget andet at sidde med den nye viden og historierne i sine hænder. Vi betragter os selv som en udbyder af online communities, men disse communities udgives også på print, hvor vi samler op på al den viden, som udkommer”, fortæller Rasmus Brylle, adm. direktør i Horisont Gruppen.

”Kunsten er at få det, som vi udgiver på print til at spille sammen med det vi udgiver online og det er en balancegang, som vi hele tiden arbejder på”, uddyber Rasmus Brylle, hvis virksomhed har eksisteret i 30 år og derved oplevet udviklingen og digitaliseringen inden for medieverdenen.

Mangeårigt samarbejde med KLS PurePrint

KLS PurePrint trykker Horisont Gruppens magasiner og samarbejdet mellem de to virksomheder har efterhånden varet i tre årtier – et samarbejde som Rasmus Brylle er yderst tilfreds med. ”Vi har samarbejdet med KLS PurePrint i 25-30 år og for mig er det et historisk og trygt samarbejde, hvor KLS PurePrint altid står klar til at løse den givne opgave”, fortæller han. Rasmus Brylle fortæller også at mediebranchen kræver omstillingsparathed og fleksibilitet, to gloser, som han forbinder med samarbejdet med KLS PurePrint. ”KLS PurePrint kender og forstår vores forretning og leverer altid, uanset om deadlines rykkes eller der opstår andre uforudsete hændelser, og blandt andet derfor holder vi godt fast i samarbejdet. Derudover mener jeg ikke, at vi kan forsvare at have mediet CSR.dk, uden selv at træffe bæredygtige valg og for mig er det naturligt at arbejde sammen med Danmarks mest fokuserede trykkeri inden for bæredygtighed”, afslutter Rasmus Brylle.

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

  Hvad der startede som et privat nytårsforsæt tilbage i 2018, er i dag blevet til virksomheden Simpelt. Stifter af Simpelt Emma Bech Hansen ønskede at reducere plastikforbruget i hende og kærestens hverdag og hun begyndte at undersøge mulighederne for produkter...

læs mere
KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

  I FSC Ugen 2024 sætter NGO’er og virksomheder i hele Norden fokus på betydningen af de valg, vi alle træffer i hverdagen. Når du vælger FSC®, er du f.eks. med til at gøre en forskel for natur, dyreliv og mennesker i verdens skove. FSC®-mærket sikrer ikke bare...

læs mere