Fagbladet Radiografen har gennemgået en strålende forvandling
Nyt design, nyt sideantal, ny papirtype, ny udgivelsesfrekvens og nye formater – Fagbladet Radiografen, som udkom for første gang i sin nye form i december 2023, må siges at have gennemgået den helt store makeover.
KLS PurePrints grafiske afdeling som hoved-samarbejdspartner
Radiografen er fagbladet til Radiograf Rådets medlemmer. Organisationen har været kunde hos KLS PurePrint i 10 år, hvor den grafiske afdeling har layoutet fagbladet og trykkeriet har stået for produktionen. Da Camilla Beer Arnsberg, daværende kommunikationsansvarlig og redaktør hos Radiograf Rådet, rakte ud til grafikerne med ønsket om at relancere fagbladet, stod de klar til at hjælpe med faglig viden og idéer.
Den grafiske afdeling i KLS PurePrint har været hovedsamarbejdspartner i relanceringen af fagbladet, hvor samarbejdet mellem Fagbladet Radiografen og KLS PurePrint har fundet sted gennem åben og løbende dialog, således at forventningerne fra begge parter er blevet mødt. Et samarbejde, der ifølge Camilla Beer Arnsberg, har fungeret rigtig godt. ”Vi har haft et utroligt godt samarbejde med den grafiske afdeling, der har kvalificeret vores tanker og ønsker til et nyt bladdesign, som fungerer supergodt og er driftssikkert. Det redaktionelle står nu endnu stærkere, fordi det understøttes af det visuelle univers”, fortæller hun.
Genkendelighed for medlemmerne
I processen har det også været vigtigt for Camilla Beer Arnsberg at give fagbladet identitet. Dette er blandt andet gjort ved at spille på fagligheden hos Radiograf Rådets medlemmer og dermed skabe genkendelighed. Den grafiske afdeling har designet transparente elementer, som har konnotationer til radiografers verden med røntgenbilleder, og bølgeeffekter, som refererer til det elektromagnetiske spektrum. Derudover har flere af formatnavnene dobbeltbetydninger, fx Kontrast, der er et debatformat, og som også er en henvisning til kontraststof, som radiografer indgiver ved visse scanningstyper.
Se resultatet af det relancerede Fagbladet Radiografen her
Gode råd til magasinlayout
DIALOG: Afhold gerne opstartsmøde, hvor tanker, ideer og muligheder vendes, så det visuelle og det redaktionelle kommer til at hænge bedst muligt sammen.
VIRKELIGHED: Lad magasinets layout afspejle den virkelighed, det beskriver.
FASTE FORMATER: Jo flere faste journalistiske formater, man kan bygge magasinet op af, jo nemmere bliver det for læseren at afkode magasinets indhold og identitet.
I den grafiske afdeling hos KLS PurePrint sidder vores dygtige medarbejdere klar til at hjælpe. Ønsker du også hjælp til grafiske løsninger og tryksager, så tøv ikke med at række ud til os.
Her ses Camilla Beer Arnsberg til trykstart på Fagbladet Radiografen.
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


