Fra kaffegrums til spiselige svampe
Når man laver kaffe, bruger man kun omkring 0,2% af kaffens næringsstoffer. Resten, de 99,8 %, bliver til kaffegrums som smides ud i skraldespanden. Dette mener Beyond Coffee er spild og ressourcer, og derfor indsamler de økologisk kaffegrums fra København og genanvender det til at gro spiselige svampe.
Direktør Ebbe Korsgaard for Beyond Coffee siger: ”Beyond Coffee indsamler økologisk kaffegrums i København og bruger det til at dyrke spiselige svampe. De økologiske svampe bliver efterfølgende solgt videre til både restauranter og privatpersoner.” Han fortsætter: ”Vi giver også forbrugeren mulighed for at dyrke svampe derhjemme, i deres eget kaffegrums med et ”gro-sæt”. Konceptet er simpelt: Man kommer sit kaffegrums i vores gro-sæt, i stedet for at smide det ud. Når sættet er fyldt, vokser der lækre østershatte frem, som kan bruges i aftensmaden.”
Den innovative idé er inspireret af iværksættere i Holland, og efter en studietur derned i 2015 satte Beyond Coffee deres egen produktion i gang i København. ”Kaffegrumset indsamles i Storkøbenhavn i vores el-varebil. Vi indsamler kun økologisk kaffegrums, da vi er certificerede økologiske producenter. Vi indsamler primært fra større organisationer, hvor der er meget kaffegrums at hente fra ét sted.” forklarer Ebbe Korsgaard, og tilføjer at de efter deres egen overbevisning er blevet en succes blandt forbrugerne.
Beyond Coffees gro-sæt gør det endnu nemmere for forbrugerne at dyrke deres egne østershatte. Boksen skal blot åbnes, sprøjtes med vand, og herefter vil der komme svampe ud af boksen. Under de rette fugtige forhold, vil man kunne høste svampe mere end to gange.
Emballagen til Beyond Coffes gro-sæt er lavet i græskarton, som faktisk er produceret af græs. Ebbe Korsgaard forklarer hvorfor de valgte KLS PurePrint til at trykke deres emballage: ”Det er vigtigt for os og for vores bevidste kunder, at vi tænker produktet hele vejen igennem – også emballagen. Vi valgte at få trykt hos KLS PurePrint fordi bæredygtighed gennemsyrer hele virksomheden, og hos dem kan vi få en emballage hvor alle elementerne som græspapiret, trykfarverne og limen er produceret helt uden skadelig kemi.”
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....




