Georg Jensen skaber design, der holder i generationer
Georg Jensen har siden stiftelsen i 1904 skabt tidløse designs, som holder langt ud i fremtiden – både fysisk og æstetisk. Nøgleordet for deres produkter er, at de skal være langtidsholdbare.
”Bæredygtighed for os er, at vi udvikler produkter, der er langtidsholdbare. Det er ikke en vare, du har i et par måneder, og så smider ud. Vores produkter, især smykker, går jo i arv fra generation til generation”, fortæller Erik Olsen, head of Quality and CSR hos Georg Jensen.
Tankegangen omkring bæredygtighed har altid været til stede hos Georg Jensen, da de arbejder ud fra det mantra, at holdbarhed skal være gennemgående i alt hvad de laver. Ud over at lave æstetisk og funktionelt design, ønsker Georg Jensen også at gøre op med ”brug og smid væk”-kulturen.
Genbrug er guld for miljøet
Georg Jensen har sat flere bæredygtige projekter i søen, som omhandler et mere miljørigtigt materialebrug. Ét af deres større tiltag har været, at alle deres trævarer som skærebrætter og træfigurer skal produceres i FSC certificeret træ.
”Vi er næsten i mål med projektet”, siger Erik Olsen og fortæller, at: ”Vi mangler at få enkelte af vores leverandører FSC-certificerede, ellers er vi godt på vej til at få alle vores trævarer certificeret”.
Et andet projekt, som Georg Jensen har opstartet i år, er at anvende genbrugsguld til deres smykkeproduktion. Udvinding af guld fra miner er en hård og ressourcekrævende proces for miljøet, som forårsager udledning af store mænger CO2, udtømning af jordens ressourcer samt ødelæggelse af naturområder. Ved udelukkende at købe genbrugsguld undgår Georg Jensen denne proces, og sparer miljøer for yderligere belastning.
Grønne fremtidsplaner
Det er ikke kun i produktmaterialerne, at Georg Jensen ønsker at forbedre bæredygtighedsværdien. Også deres emballage skal blive FSC-certificeret de kommende år. KLS PurePrint har allerede lavet æsker til enkelte produkter, men tanken er, at de skal lave certificeret emballage til store dele af Georg Jensens sortiment.
”Det er en perfekt partner, da de arbejder med Cradle to Cradle, som vi jo meget gerne vil bruge til vores emballage”, afslutter Erik Olsen.
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


