Hard Rock Café i kamp mod madspild

Hard Rock Café tilbyder sine gæster en TreatBox, så de kan tage overskydende mad med hjem. I den forbindelse har vi stillet General Manager Nick Pedersen 6 skarpe spørgsmål.

Hvilke initiativer har I gennemført i forhold til madspild?

”Vi har lavet en bioaffaldsaftale med nogle lokale firmaer, så al vores madaffald ikke ender på lossepladsen. I stedet sendes det ud til landbruget, som får gavn af alle de næringsstoffer, der er i maden. Derudover er vi i gang med på lang sigt at reducere vores emballageforbrug. Og nu tilbyder vi så også vore gæster den nye miljøvenlige doggybag, TreatBox.”

Hvorfor valgte I TreatBox?

”Store corporate virksomheder har ikke det bedste ry for at være miljøvenlige. Derfor tænkte vi, at TreatBox’en kunne have en positiv indvirkning på vores ry her i Danmark.”

Havde I nogle indvendinger til at begynde med?

”Nej det eneste var, at hvis vi skulle bruge den, så skulle den passe til vores look. Derfor har vi fået vores eget design på.”

Hvilke resultater forventer I at opnå

”Vi forventer at mindske vores madspild ved at reducere det, der bliver efterladt på tallerkenerne. Vi er kendt for store portioner, og det vil vi gerne blive ved med at være. Men samtidig vil vi ikke lave mad til skraldespanden. I stedet for ønsker vi, at vores gæster kan nyde resten af maden derhjemme. Derfor er TreatBox en rigtig god idé.”

Hvordan har gæsterne taget imod jeres initiativ?

”Den feedback vi har fået fra vores gæster er meget positiv. De er glade for, at vi har besluttet, at der skal så lidt mad i skraldespanden som muligt. Og så roser de os for at have valgt et dansk firma som leverandør.

Vores team er gode til at foreslå gæsterne at tage resten af maden med hjem, og vores plan er at give idéen videre til vores restauranter i andre lande, så de også kan tilbyde gæsterne TreatBox’en.” 

Hvorfor skulle andre restauranter vælge Treatboxen?

”Det skal de pga. de miljømæssige aspekter og så fordi prisen er meget passende taget i betragtning, at vi giver dem væk gratis. Her synes vi prisen er meget fair. Og så er det en stor fordel, at man selv kan få sit design på boxen.”

Læs mere om Treatbox

Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat

Nye emballageafgifter: Sådan får I prisrabat

Fra 1. oktober 2025 træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Det betyder kort sagt, at alle virksomheder i Danmark, der sælger produkter med emballage eller producerer emballage, nu får ansvaret for, hvad der sker med emballagen, når den...

læs mere