Hvordan kan en psykolog bidrage til den grønne omstilling?
Det er mange parametre, der kan spille ind i den grønne omstilling, og initiativet til at sætte skub i virksomheders arbejde med bæredygtighed kan komme fra uventede kanter. Ingrid Wawra, der er uddannet psykolog, og har arbejdet som organisationspsykolog i flere år, besluttede sig i 2016 for at arbejde for bæredygtighed.
Ingrid Wawra kom i kontakt med CSR-link, der i en årrække lavede en perlerække af konferencer angående bæredygtige strategier for mindre virksomheder. Efter 2 års deltagelse i tænketanken bagved CSR-link og i konferencerne, blev Ingrid Wawra opmærksom på, at virksomhederne havde stor interesse i viden omkring bæredygtighed, men for lidt anvendelse i praksis.
”Jeg undrede mig over at der var meget interesse angående bæredygtige strategier i mindre virksomheder, men samtidigt meget lidt faktisk aktivitet. Jeg så også at underviserne oftest var akademikere og at de mindre, ofte familieejede virksomheder, var praktisk orienteret og efterspurgte konkret rådgivning tilpasset deres situation”, fortæller Ingrid Wawra.
Eksperterne findes allerede i virksomhederne!
Erfaringerne fra konferencen gjorde det klart, at små og mellemstore virksomheder kunne have gavn af selv at blive uddannet indenfor bæredygtighed, frem for at skulle hyre konsulenter udefra. Samtidig stemmer løsningen fuldstændig overens med forskningen inden for medarbejderinddragelse i innovationsprocesser.
”Det var tydeligt for mig, at de mest velegnede specialister, der skulle til, for at komme i gang og klare den allerstørste del af en bæredygtig omstilling, allerede er til stede i virksomhederne. Det er de mennesker, der arbejder i virksomheden og kender hver en krog af den – det eneste der mangler, er, at de bliver en smule opkvalificeret, og bliver vejledt i at få deres viden i spil”, konkluderer Ingrid Wawra.
De undervisere som havde deltaget på konferencerne, og havde præsenteret de mest praktiske indgangsvinkler til bæredygtig omstilling, kunne ligesom Ingrid Wawra se et hul i markedet, og sammen udviklede de Den Bæredygtige Værktøjskasse. Den bæredygtige værktøjskasse er et online seminar bestående af 7 lektioner, der hjælper virksomheder med at udvikle deres egen bæredygtighed trin for trin.
Brug andres erfaring til at kickstarte den grønne omstilling
CSR-i-praksis har altså sine rødder i psykologien, og som navnet indikerer, tilbyder de et praktisk værktøj i form af et seminar kaldet Den Bæredygtige Værktøjskasse. Det er primært små og mellemstore virksomheder, som får glæde af seminaret, da det er tilpasset deres behov, men også konsulenter, interesseorganisationer, studerende og erhvervshuse er at finde på deltagerlisterne.
”De små og mellemstore virksomheder er rigtige glade for online-seminaret med undervisning, øvelser og tillægsmateriale. Deres spontane tilbagemeldinger er, at de har fået mange gode ideer og er i gang med at omsætte dem til deres hverdag”, fortæller Ingrid Wawra.
Ingrid understreger særligt følgende elementer ved seminaret, som, ifølge hende, resulterer i den succes, som de har oplevet. Først og fremmest det faktum, at seminaret er online, og derfor altid er til rådighed, selv for de virksomheder som hører til i Danmarks ydersteder. Seminaret er praktisk orienteret, og bygger på andres erfaringer, som deles uden akademisk sprog, og der tales ærligt om problemer og løsninger lige ud af posen. Til sidst er seminaret bygget op som en trin-for-trin håndbog, og virksomhedens egne medarbejdere bliver specialister i lige netop virksomhedens egen bæredygtighed.
KLS PurePrint er én af de virksomheder, som deler ud af sin viden på seminaret. KLS PurePrint oplever et stort engagement fra virksomhederne og ikke mindst, at det giver utrolig god mening at dele egne erfaringer og ligeledes tage ved lære af andre.
Eksempler på CSR-i-praksis’ kunder:
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


