KLS PurePrint: Ansvarlige valg i forbindelse med ombygning
Lyden af håndværkere har den seneste tid været hverdag hos KLS PurePrint på Avedøre Holme i Hvidovre, hvor en større ombygning har været i gang. Det klassiske 80’er look er blevet skiftet ud med lyse lokaler og moderne løsninger.
Cradle to Cradle certificerede valg
Da materialerne skulle vælges, faldt valget blandt andet på to virksomheder der, ligesom KLS PurePrint, er Cradle to Cradle certificerede. Der er blevet rullet nye tæpper ud fra Ege Tæpper og virksomheden Troldtekt har leveret akustikplader, som skal bidrage til et roligt arbejdsmiljø. ”Vi har længe haft et godt samarbejde med begge leverandører og vi har stor tillid til deres produkter”, fortæller Kasper Larsen, kommerciel direktør i KLS PurePrint.
Tre gode råd hvis du går med byggetanker
- Vælg bæredygtige materialer
- Vælg leverandører som tænker bæredygtigt og socialt
- Tænk i at genbruge, opfriske eller købe brugt, f.eks. kontormøbler.
Socialt ansvar
Hos KLS arbejder vi målrettet med FN’s Verdensmål og ønsker at stille krav til vores samarbejdspartnere. Blandt andet derfor blev der som et led i ombygningsplanerne indgået en aftale med tømrer- og snedkervirksomheden Egon Olsen & Søn, som gør et stort arbejde for lærlinge og uddannelse af unge mennesker – noget som taler direkte ind i Verdensmål 8, Anstændige jobs og økonomisk vækst. Læring er i højsædet hos håndværkervirksomheden, som har modtaget flere priser for deres ihærdige arbejde for og med lærlinge og modtog senest Lærepladsprisen 2022. ”Vi ser det som et samfundsansvar at oplære fremtidens tømrersvende til både at levere høj kvalitet og god kundeservice”, forklarer adm. direktør Michael Hoff-Møller.
Mads Jakobsen er lærling hos Egon Olsen & Søn og har arbejdet på ombygningen hos KLS PurePrint. ”Som lærlinge får vi tildelt meget ansvar, når vi er ude på opgaver, og får derved erfaring fra mange forskellige opgaver og lærer rigtig meget”, fortæller han. Udover en ambitiøs læringspolitik, så vægter tømrer- og snedkervirksomheden også det sociale fællesskab højt. ”Det er vigtigt, at man sørger for at behandle sine lærlinge godt og give dem en god oplevelse, for det kan betyde, at de har lyst til at blive i branchen eller læse videre”, afslutter Michael Hoff-Møller.
Hos KLS PurePrint glæder vi os til at tage imod jer i vores nye flotte lokaler i Hvidovre!


Igennem nåleøjet: KLS PurePrint udvalgt til første runde af Science Based Targets Network
Som en af blot halvanden hundrede virksomheder globalt er KLS PurePrint udvalgt til at deltage i første runde af Science Based Targets Network (SBTN). Dette betyder, at vi ikke blot arbejder med værktøjet, men også aktivt bidrager med data og erfaringer, der er med...
Redesign har pustet nyt liv i medlemsblad
Når Astma-Allergi Danmark fire gange om året sender medlemsbladet Astma+Allergi ud til over 10.000 medlemmer, skal det være letlæseligt, relevant og af høj visuel og materialemæssig kvalitet. KLS PurePrint har i mange år stået for at trykke magasinet, og nu har...
Socialt ansvar i praksis
Hos KLS PurePrint er social ansvarlighed ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi handler på. Vi mener, at virksomheder spiller en vigtig rolle i at skabe muligheder for mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har vi gennem...