Moving People inspirerer til bæredygtig transport
Arbejder I også med medarbejdernes valg af transportmiddel, når de skal til og fra arbejde?
Og kunne I bruge inspiration til at tage det næste skridt? Så er projektet Moving People måske relevant for jer.
Formålet med projektet har været at inspirere virksomheder og kommuner til at ændre deres transportvaner, så der kommer mere fokus på grøn transport.
Konkret inspiration er drivkraften i grøn omstilling
”Vi har tilbudt virksomhederne at få lavet konkrete analyser af, hvordan deres medarbejdere transporterer sig til og fra arbejde. Her har vi lavet en række forsøg, der omfatter udlån af cykler, delebiler og meget andet.” fortæller seniorprojektleder for Gate 21, Charlotte Hauerslev.
Analysen har mundet ud i 10 konkrete cases fra virksomheder, som har gjort noget ekstra for at ændre deres transportvaner. Og der har været gang i kreativiteten – her nogle eksempler:
- Nordea tilbød medarbejderne at teste de nye Speed Pedelecs.
- Medicinalvirksomheden LEO Pharma tilbød medarbejderne en test af deres transportvaner.
- IT Virksomheden KMD tilbyder medarbejderne vaskeservice og cykelservice.
- Rådgivningsvirksomheden MOE lavede kampagnen ’Tag Cyklen og Knæk Cancer’ – og donerede 50 øre pr. kørt kilometer.
- Gladsaxe Kommune lavede droneoptagelser for at undersøge trængsel og transportvaner.
- KLS PurePrint har udarbejdet en plan om at gøre Avedøre Holme til et grønnere erhvervsområde gennem bæredygtig transport.
Øget sundhed og nedsat transporttid
Det er ikke kun klimaet der har glæde af en mere bæredygtig transport. Når medarbejderne vælger at hoppe på cyklen i stedet for at tage bilen på arbejde, gør de også noget godt for deres egen sundhed:
”60% af voksne danskere er stillesiddende i mindst 8 timer dagligt. En cykeltur til og fra arbejde kan hjælpe med at nedbringe det tal og det sygefravær, der kan følge med manglen på daglig aktivitet”, forklarer Charlotte Hauerslev.
Samtidig er der ingen tvivl om, at man særligt i København-området og andre større byområder kan nedsætte sin daglige transporttid ved at tage cyklen:
”Helt lavpraktisk kan cyklen være med til at nedbringe transporttiden i hverdagen. Det oplevede de for eksempel hos Nordea. Her skar testpersonerne 9 minutter af deres daglige transporttid sammenlignet med de kollegaer, der tog bil eller offentlig transport”, fortæller Charlotte Hauerslev.
Hvis du gerne vil vide mere og læse de spændende cases, kan du læse den publikation, der er blevet lavet på baggrund af Moving People projektet. Publikationen findes både online og i en fysisk version trykt af KLS PurePrint.
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


