Ny Cradle to Cradle standard og Napapijri
Cradle to Cradle, som vi opfatter som en af Verdens mest ambitiøse certificeringer inden for bæredygtighed, kommer nu i en ny udgave – Version 4.0. Den sætter nye internationale standarder for cirkulær økonomi og for bæredygtige produkter, til glæde for os alle og for fremtidens generationer.
Målet er at skabe et miljø i Verden, hvor produkter fremstilles med den hensigt, at alle får en mere sund, retfærdig og bæredygtig fremtid. Mange certificeringer arbejder med begrebet at man ”forpligter sig til…”, hvilket i sig selv er godt. Men i den nye version, går man i Cradle to Cradle skridtet videre og udvider retningslinjerne fra ”forpligtelse” til ”handling”.
Standarden arbejder med alle dele af virksomheden og af værdikæden, fra produktinnovation til drift, og på alle områder skal der vedtages køreplaner for udvikling og forandring. Standarden gør det dermed muligt for mærker, producenter, detailhandlere og produktdesignere at fokusere på udvikling inden for fem fokusområder. Der var også tidligere fem områder, men i den nye stanard er de blevet udvidet og forbedret:
- Materiale sundhed – Materialerne skal være sunde for mennesker og miljø
- Cirkulære produkter – Både produkter og processer skal designes, så de kan indgå i den cirkulære økonomi
- Ren luft og klimabeskyttelse – Produktionen skal foregå uden skadelige emissioner og forebygge klimaforandringer ved brug af vedvarende energi
- Vand- og jordforvaltning – Produktionen skal sikre, at der ikke sker forurening eller udpining af vand og jord
- Social retfærdighed – Alle menneskerettigheder skal respekteres og virksomheden skal bidrage til et retfærdigt samfund
Kravene er skærpet på områderne for cirkulær økonomi og social retfærdighed, hvor kravene lever op til de højeste globale krav. Der stilles også strengere krav om ren luft og hurtige klimahandlinger, og der er udvidede krav til vand- og jordforvaltning. Endelig er kravene til materialesundhed tilpasset verdens mest rigide regler og standarder for indhold af kemi i produkterne. Her stilles der skærpede krav, så virksomheder bl.a. skal være certificeret på mindst Sølv-niveau for at kunne Cradle to Cradle certificere produkter til børn og kosmetik. KLS PurePrint er certificeret på Sølv-niveau.
Der er også lavet et nyt logo, som er tilknyttet den nye standard.
Napapijri udvikler bæredygtig Infinity jacket
Det internationalt kendte tøjmærke Napapijri har udviklet en fuldstændig cirkulær jakke, som er blevet Cradle to Cradle certificeret. Jakken er 100 % recyclable, er lavet af nylon fra kasserede fiskenet og de har indført et 2 års take-back program. De skriver bl.a. på deres hjemmeside:
”Vores banebrydende cirkulære serie af fuldt genanvendelige jakker er blevet anerkendt med den prestigefyldte Cradle to Cradle Certified ™ Gold-certificering, verdens mest avancerede standard for sikre, cirkulære og ansvarlige materialer og produkter. Det er med til at ændre spillet ikke kun for os, men for modebranchen som helhed. Intet brand har tidligere formået at udvikle et fuldt cirkulært system på kun fjorten måneder.”
Se mere om det spændende produkt her.
Mere info om Cradle to Cradle Version 4.0
Den nye Cradle to Cradle standard træder i kraft den 1. juli 2021 – og du kan læse mere her:


Igennem nåleøjet: KLS PurePrint udvalgt til første runde af Science Based Targets Network
Som en af blot halvanden hundrede virksomheder globalt er KLS PurePrint udvalgt til at deltage i første runde af Science Based Targets Network (SBTN). Dette betyder, at vi ikke blot arbejder med værktøjet, men også aktivt bidrager med data og erfaringer, der er med...
Redesign har pustet nyt liv i medlemsblad
Når Astma-Allergi Danmark fire gange om året sender medlemsbladet Astma+Allergi ud til over 10.000 medlemmer, skal det være letlæseligt, relevant og af høj visuel og materialemæssig kvalitet. KLS PurePrint har i mange år stået for at trykke magasinet, og nu har...
Socialt ansvar i praksis
Hos KLS PurePrint er social ansvarlighed ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi handler på. Vi mener, at virksomheder spiller en vigtig rolle i at skabe muligheder for mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har vi gennem...