Simple Feast: Vi tænker bæredygtighed hele vejen rundt
”Bæredygtighed er rodfæstet i det dybeste af vores værdier. Det er grundstenen i alt, hvad vi laver”, fortæller Carina Buch Rønborg, Content Manager hos Simple Feast.
Hvad der startede som en opskrifts-app i 2014, er i dag blevet til en succesfuld virksomhed, der sælger veganske og vegetariske måltidskasser til danskerne. Produktet hos Simple Feast er plantebaseret kost, og som Carina beskriver det ”er Simple Feast drevet af at gøre livet nemmere og bedre for dig, dine børn og vores fælles planet”. Men det er ikke det eneste fokus, virksomheden har på bæredygtighed.
”Vi kigger holistisk på bæredygtighed. Fra hvilke grøntsager der hives op af marken, hvilke landbrug vi arbejder sammen med til den emballage maden sendes ud i”, forklarer Carina.
Bæredygtig emballage ligger os højt på sinde
Særligt bæredygtig emballage er et område, hvor Simple Feast hele tiden arbejder på at forbedre sig – og et område, som har været et fokus fra den spæde start.
”Vi bruger næsten ingen plastik, og arbejder hele tiden ambitiøst på at finde nye måder at blive endnu mere bæredygtige. Et eksempel er, at vi skulle lave en drik her for nyligt i en flaske, hvor der var en lille smule plastik i låget. Det kunne vi ikke acceptere. Så vi har gjort alt for at finde en anden løsning end plastik, fordi det har så stor en miljøpåvirkning”, fortæller Carina.
Når man arbejder med måltidskasser, hvor alle dele er færdiglavede, kræver det en hel del emballage. Så for Simple Feast er det vigtigt at gøre en forskel på netop det område.
”Udover at undgå plastik, så tænker vi over, hvor meget og hvilket papir vi bruger til emballagen, der sendes ud til kunderne, og hvilket tryk vi bruger. Netop derfor faldt valget på KLS PurePrint som leverandør af papirsleeves til vores emballage. De har nemlig så stærkt et fokus på miljøet og indtænker det i hele deres værdikæde. Og beviset er en Cradle to Cradle certificering”, forklarer Andreas Weiland, Head of Design hos Simple Feast.
For nyligt fik Simple Feast også en certificering for deres arbejde med bæredygtighed kaldet en B Corp certificering. Kort fortalt handler det om, at de som virksomhed lever op til de højest verificerede standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed, bæredygtighed og performance med det formål at skabe værdi for samfundet.
Leveringen er også grøn
Som et nyt fokus på bæredygtighedsstammen har Simple Feast sat ind på bæredygtig levering. Det involverer blandt andet elbiler og cykelleveringer i københavnsområdet.
”Det er noget, der længe har været på ønskelisten, og så startede vi endelig op i foråret 2020 med begge dele. Lige nu tester vi det stadig af i takt med, at vores udbydere tilbyder det, men indtil videre ser det meget positivt ud, og vi arbejder på at levere på denne måde til hele landet”, afslutter Carina.
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


