Klimakompensation: hvorfor giver det mening?

Det har gennem en lang årerække været muligt for virksomheder at klimakompensere, og derved blive CO2-neutrale. Klimakompensation er ikke uproblematisk, og opkøb af CO2-kvoter er kontroversielt, men hvorfor kan det give god mening?

Først og fremmest er det vigtigt at klimakompensationen altid anses som sidste udvej og ikke førstevalget, når en virksomhed igangsætter sit arbejde for at blive CO2-neutrale. Det betyder, at virksomheden skal starte med at reducere sin udledning mest muligt ved eksempelvis at omlægge til grøn strøm og begynde at køre elbiler. På den måde bliver klimakompensationen sidste led i virksomhedens påbegyndte arbejde med at rydde op efter sig selv. Når virksomheden til sidst sidder tilbage med en rest CO2, som det ikke er muligt at skifte ud med grønne alternativer, kan virksomheden klimakompensere.

Hvordan kan man klimakompensere?

Der findes to typer kvoter, når man taler om klimakompensation, henholdsvis European Union Allowances (EUA) og Clean Development Mechanism (CDM). EUA beror på en beregning foretaget af EU ETS, hvor det fastlægges, hvor meget CO2 en given virksomhed må udlede. Udleder virksomheden mere end den er godkendt til, er det muligt at købe CO2-kvoter af de virksomheder som udleder mindre end de er godkendt til. Løbende vil virksomhederne blive godkendt til at kunne udlede mindre og mindre CO2, hvilket skal få virksomhederne til at forbedre sig. Denne type kvote har været udskældt, da nogle virksomheder har haft et stort overskud af kvoter, der gjorde priserne for at tilkøbe ekstra kvoter minimale, og der ikke opstod noget ønske om at forbedre sig som virksomhed eller sågar blive helt CO2-neutrale. Derudover var det kritisabelt at nogle virksomheder kunne tjene penge på andres ønske om at udlede mindre CO2.

CDM gør det muligt for virksomheder at klimakompensere ved at give penge til et projekt, der har en umiddelbar nedsættelse af CO2-udledningen i udviklingslande. CDM beror altså på idéen om, at virksomheder kan finansiere CO2-mindskende projekter i lande, hvor der ellers ikke ville være råd til grøn omstilling, og på den måde kompensere ved, at verdens samlede CO2-udslip mindskes. CDM-projekter vil samtidig føre til socioøkonomiske forbedringer i de enkelte lande, hvori projekterne udføres.

Når en virksomhed klimakompenserer gennem et CDM-projekt, kræver det, at virksomheden stiller sig kritisk overfor projektet, og ikke mindst gør sig nogle tanker i forhold til, hvordan virksomheden kan være sikker på, at projektet rent faktisk gør en forskel. Netop derfor vil KLS PurePrint gerne dele de overvejelser, som ligger forud for vores klimakompensation gennem CDM-projekter.

Selv store reduktioner er ikke nok

KLS PurePrint har siden 2009 klimakompenseret for den restudledning af CO2, som virksomheden står tilbage med, til trods for de mange grønne tiltag. Det er dog ikke uden store overvejelser, når det kommer til at vælge et projekt, der tydeligt og sikkert mindsker verdens CO2-udslip.

KLS PurePrint har den grundholdning, at CO2-udledning har en omkostning, og hvis ikke virksomheden selv samler regningen op, så er det blot de kommende generationer, der sidder tilbage med regningen fra den nuværende generations klimabelastning.

”Restudledningen fra produktionen klimaneutraliseres derfor dels for at ”feje for egen dør” og dels for at CO2-reducerende tiltag inkluderer besparelsen fra at klimaneutralisere, hvorved de bliver mere rentable at gennemføre. Nogen kalder det at købe aflad, vi mener, at når alt andet er optimeret og reduceret mest muligt, så er det at samle regningen op selv”, fortæller Kasper Larsen, som er kommerciel direktør hos KLS PurePrint.

Restaurering af ødelagte mangroveskove

KLS PurePrint har altid haft stort fokus på, at de projekter, som de udvælger, med et ønske om at klimakompensere, rent faktisk gør en forskel og reelt resulterer i mindre CO2 udledning. Et af projekterne har eksempelvis tidligere været opførelsen af en vindmøllepark i Indien, som gjorde det muligt at nedlukke et forurenende kulkraftværk, som tidligere forsynede hele regionen med energi.

Det har derfor ikke været uden store overvejelser, at KLS PurePrint nu har et klimacertifikat, som fortæller, at virksomheden klimakompenserer gennem projektet Genplantning og restaurering af ødelagte mangroveskove, bæredygtigt levebrød og samfundsudvikling i Myanmar, nemlig projektet Thor Heyerdahl Climate Park. Klimacertifikatet er udstedet af CSR-konsulentvirksomheden Cemasys, som KLS PurePrint har stor tillid til.

”Vi har samarbejdet med Cemasys i en lang årerække, og har stor tillid til deres rådgivning omkring projekter, hvilket også er tilfældet med det nye projekt om genplantning af ødelagte mangroveskove”, fortæller Kasper Larsen.

Der er ikke et lige så stort udbud af CDM-projekter, som der tidligere har været, og derfor støtter KLS PurePrint nu et projekt, som kunne synes mere usikkert sammenlignet med de projekter, som virksomheden tidligere har været en del af. Det er derfor på baggrund af tillid til Cemasys og et tydeligt fokus på faldgruber i projektet, at KLS PurePrint er med til at plante mangrovetræer.

Projektet skal uden tvivl gøre en forskel

I forbindelse med projektet er der foretaget en seriøs gennemgang af eventuelle faldgruber. Det betyder blandt andet, at det er muligt for KLS PurePrint at følge deres specifikke areal med mangrovetræer på satellit, og at der bliver plantet langt flere træer end nødvendigt, i tilfælde af at nogle eksempelvis skulle gå ud. Lavpraktisk medfører det rundt regnet, at der bliver plantet 3-4 træer, hver gang 1 træ er nok til at kompensere. Dette til trods for, at projektet har en succesrate på 86%, når man ser på, om de hårdføre mangrovetræer overlever.

”Det har naturligvis været vigtigt for KLS PurePrint at være sikre på, at de penge som går til projektet, rent faktisk gør en forskel – også på den lange bane. Det er eksempelvis meget positivt, at der er tænkt over det uforudsigelige, så der bliver plantet flere træer end nødvendigt, og samtidig at hver enkelt hektar med vores mangrovetræer har geografisk udbredelse, så man ikke risikerer at det hele eksempelvis forsvinder i en orkan”, uddyber Kasper Larsen.

Projektet støtter derudover de lokale socioøkonomiske forhold, så lokalbefolkningen naturligt har en interesse i, at træerne bliver plantet, og ligeledes ikke bliver fældet. Lokalbefolkningen er blevet inddraget i forbindelse med udviklingen af projektet, og projektet skaber ligeledes arbejde for de lokale.

LÆS MERE OM PROJEKTET HER.

Første B-Corp certificerede pengeinstitut i Danmark

Første B-Corp certificerede pengeinstitut i Danmark

Bæredygtighed betyder alt for Merkur Andelskasse. Så kort kan det siges. I de 39 år banken har eksisteret, har den udelukkende baseret sin forretning på at være til gavn og på at undgå at gøre skade på mennesker, natur og miljø. ”Vi har i Merkur arbejdet med...

læs mere
Merry Lakridsmads fra prisvinder

Merry Lakridsmads fra prisvinder

Den populære lakridsvirksomhed Bagsværd Lakrids har siden 2015 håndlavet blødt og smagfuldt lakrids til danskerne. I år lancerer de en adventskalender, som indeholder hele 1 kg lakrids. Merry Lakridsmads! Danskerne er vilde med lakrids, og det mærker Bagsværd Lakrids,...

læs mere
0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage