KLS PurePrint er en del af Science Based Targets Nature
Måske du har hørt om Science Based Targets? Et globalt netværk, bestående af mere end 80 nonprofitorganisationer og missionsdrevne virksomheder, som fokuserer på et tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter, for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben. Nu har Science Based Targets udgivet de første videnskabsbaserede mål for naturen, Science Based Targets Nature.
Fokus på biodiversitet
Disse naturmål bygger på, og supplerer, eksisterende klimamål, som er blevet udarbejdet af over 2.600 virksomheder gennem Science Based Targets-initiativet. Målene er udviklet for at give virksomheder vejledning og viden om, hvorvidt de gør tilstrækkeligt, for at realisere visionen om en naturpositiv og netto-nul fremtid.
Hos KLS PurePrint mener vi, at det et vigtigt at vise interesse og bakke op om initiativer, som dette. KLS PurePrint ønsker at bidrage til at forbedre biodiversiteten, hvorfor vi har valgt at tilmelde os dette netværk.
”Som virksomheder spiller vi en afgørende rolle i biodiversitetskrisen. Vi tror på at klimakrisen og tab af natur er drevet af ’business-as-usual-tankegangen’ og ønsker at bidrage til forandringer på tværs af virksomheder og landegrænser” siger Kasper Larsen, kommerciel direktør hos KLS PurePrint.
Denne første udgivelse fra Science Based Target Nature klæder virksomheder på til at vurdere deres miljøpåvirkninger og sætte mål, der i første omgang omhandler ferskvand og jord. Specifikt vil de første naturmål hjælpe virksomheder med at forbedre deres indvirkning på ferskvandskvaliteten og -mængden samt beskytte og genoprette økosystemer.
På nuværende tidspunkt er et pilotprojekt i gang, hvor 17 internationale virksomheder tester målene. Ifølge Science Based Targets vil målene blive udrullet og tilgængelige i starten af 2024.


Igennem nåleøjet: KLS PurePrint udvalgt til første runde af Science Based Targets Network
Som en af blot halvanden hundrede virksomheder globalt er KLS PurePrint udvalgt til at deltage i første runde af Science Based Targets Network (SBTN). Dette betyder, at vi ikke blot arbejder med værktøjet, men også aktivt bidrager med data og erfaringer, der er med...
Redesign har pustet nyt liv i medlemsblad
Når Astma-Allergi Danmark fire gange om året sender medlemsbladet Astma+Allergi ud til over 10.000 medlemmer, skal det være letlæseligt, relevant og af høj visuel og materialemæssig kvalitet. KLS PurePrint har i mange år stået for at trykke magasinet, og nu har...
Socialt ansvar i praksis
Hos KLS PurePrint er social ansvarlighed ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi handler på. Vi mener, at virksomheder spiller en vigtig rolle i at skabe muligheder for mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har vi gennem...