Ny typografi kan spare miljøet for 76 mio. trykte sider!

Bæredygtighed har fået en helt ny dimension. Indtil nu har fokus været på at fjerne brugen af skadelige kemikalier, sikre biologisk nedbrydelighed og reducere CO2 aftrykket. Men nu kan optimeret skriftdesign og layout revolutionere muligheden for miljømæssige besparelser.

Sustainable Typesetting®

Konceptet Sustainable Typesetting® er udviklet af 2K/Denmark og det består af dels en skrifttype som på en gang både fylder betydeligt mindre og samtidig er mere læsevenlig end traditionelle og kendte skrifttyper og dels en række layout-principper, som skal sikre balancen mellem pladsreduktion og læseoplevelsen.

Baggrunden er 35 års erfaring med professionelt skrifttypedesign, bogdesign, opsætning af bl.a. Bibler til hele verden og et videnskabeligt udviklingsarbejde med skrifters grundprincipper. Hvad er det som gør, at man kan læse nogen tekster bedre end andre? Alle de dele af ord og bogstaver, som samlet afgør den optimale læselighed, er blevet analyseret. Og resultatet er kort fortalt kombinationen af en optimeret læselighed gennem øgning af x-højden, en lav kontrast i selve stregtykkelsen, en typografisk fordeling af “white space” mellem bogstaver, ord og linjer og en forbedret pladseffektivitet gennem optimerede marginforhold.

Potentielt meget store miljømæssige besparelser i industrien

Besparelsen vil naturligvis være større, jo mere tekst der skal konverteres. Erfaringen viser, at det næsten altid vil være muligt at spare min. 20 % og meget ofte 30 %. I det konkrete tilfælde, som beskrives nedenfor, er der tale om hele 50 % besparelse. Og i alle tilfælde uden at gå på kompromis med læseligheden.

Ved produkter som manualer, indlægssedler eller andre produkter, som typisk indeholder meget pligttekst og ofte på mange sprog, kan der blive tale om virkelig store miljømæssige besparelser – og samtidig kan læseligheden forbedres, hvilket specielt kan være relevant inden for medicinalindustrien.

Mulig besparelse på 76 mio. sider

Fra et projekt fra en industrivirksomhed kan et konkret eksempel nævnes. Der er tale om en manual som er på 600 sider. Den kan reduceres til 300 sider – en besparelse på hele 50 %. Det giver en potentiel besparelse på 76 mio. sider årligt.

Dette ene mulige projekt kan give en reduktion i alle miljømæssige forhold på 50 % – forbrug af papir, trykfarve osv. – og en besparelse af CO2 udledningen på 45 tons. Pr. år!

En tyndere Lykke Per

Besparelsen vil også slå igennem på produktionen af bøger, hvor sidetallet vil kunne reduceres betydeligt, uden at det går ud over læseligheden. Der er et stigende fokus på at reducere CO2 udledningen i bogbranchen, hvorfor Sustainable Typesetting® vil kunne blive banebrydende også på dette område.

2K/Denmark og KLS PurePrint trykker en udgave af Lykke Per, hvor besparelsen er på 200 sider – bogen reduceres fra 800 til 600 sider. Det er en reduktion på 25 %.

Værdiskabende samarbejde

2K/Denmark og KLS PurePrint har indgået et strategisk samarbejde om udbredelsen af de mest optimale bæredygtige løsninger. Kombinationen af Sustainable Typesetting og Cradle to Cradle vil give miljømæssige besparelser på et hidtil uset niveau. Der er tale om en gamechanger, som både skaber den ultimative miljøvenlige løsning og samtidig giver store økonomiske besparelser.

 

Se mere om Sustainable Typesetting® her: https://www.sustainabletypesetting.com/

Se mere om 2k/Denmark her: https://www.2kdenmark.com/

Eksempel på en tekst i ens punktstørrelse – hvor man tydeligt kan se den forbedrede læselighed – og det giver mulighed for at reducere font-størrelsen.

Eksempel på en tekst med 20 procent tekstreduktion.

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

  Hvad der startede som et privat nytårsforsæt tilbage i 2018, er i dag blevet til virksomheden Simpelt. Stifter af Simpelt Emma Bech Hansen ønskede at reducere plastikforbruget i hende og kærestens hverdag og hun begyndte at undersøge mulighederne for produkter...

læs mere
KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

  I FSC Ugen 2024 sætter NGO’er og virksomheder i hele Norden fokus på betydningen af de valg, vi alle træffer i hverdagen. Når du vælger FSC®, er du f.eks. med til at gøre en forskel for natur, dyreliv og mennesker i verdens skove. FSC®-mærket sikrer ikke bare...

læs mere