Ny vandreguide til Mols Bjerge
Danskerne har været mere ude i naturen end de plejer den seneste tid, og det mærker de også i Mols Bjerge. Nationalparkens nye vandreguide er blevet revet væk, og på kun 14 dage havde samtlige af landets butikker udsolgt.
Vandreguiden viser Mols Bjerge-stien, som er en 60 kilometer lang rute gennem Mols Bjerges unikke istidslandskab. Stien er opdelt i tre dagsetaper, Kalø-etapen, Bjerg-etapen og Ebeltoft-etapen, som hver er på 20 km.
Ideen omkring en vandreguide til Mols Bjerge-stien har været længe undervejs, fortæller Nicole Wolter, som er kommunikations- og projektmedarbejder for Danmarks nationalparker:
“Tankerne til det her projekt startede for et par år siden – faktisk tilbage til år 2019, hvor vi etablerede den 60 km lange vandresti.”
I takt med at vandrestien blev brugt af flere og flere mennesker, besluttede Nationalparken sig for at lave en vandreguide, som kunne informere om ruten:
“Vi ville gerne informere folk om de landskaber og naturperler, som de vandrer igennem. Så alle de områder der har en særlig historie, kan man læse om i guiden. Man bliver blandt andet ført gennem Danmarks mest enestående istidslandskab, og det er samtidig den eneste danske sti, der kan tilbyde en ægte bjergetape.”
Vandresti i verdensklasse
Nationalparken har en ambition om at være et rigtigt godt vandrested, og derfor blev den 60 km lange vandresti også anlagt efter helt særlige internationale kriterier, for at få en vandresti af absolut bedste kvalitet.
Dette har også resulteret i, at nationalparkens vandresti er blevet certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe. Certificeringen er et varemærke for, at vandreoplevelsen er af høj kvalitet med store natur- og kulturhistoriske oplevelser undervejs.
Ligesom mange andre naturområder, har Nationalparken Mols Bjerge også mærket effekten af COVID-19:
“Vi har også mærket tendensen – her er der fyldt med mennesker, og vi er meget glade for den store opmærksomhed. Samtidig er der også en stor øvelse i, at alle os danskere bliver gode til at opholde os i naturen, på en måde hvor vi passer godt på den og hinanden”, forklarer Nicole Wolter.
Går ikke på kompromis med bæredygtighed
I vandreguiden finder du et udtageligt kort, som viser de tre dagsetaper. KLS PurePrint har trykt både guiden og også selve kortet, som er lavet af Cradle to Cradle certificeret stenpapir.
Det var ikke noget svært valg, da Nicole og hendes kollegaer skulle vælge materialet til kortet:
“Vi har erfaring med stenpapir fra tidligere produkter, og vi er meget fokuseret på, at tage de bedste bæredygtige valg – der går vi ikke på kompromis”, afslutter Nicole Wolter.
Guiden er på 144 sider i formatet 13 x 18 cm. Den er med forstærket omslag m. flap samt lomme m. udtageligt vandrekort. Grafisk design: Susanne Mejlgaard, Zoulmade.com.
Fik du ikke fat i vandreguiden, kan vi fortælle, at den rigt illustrerede vandreguide er i trykken igen – i 3. oplag.
KLS PurePrint validates its assessment and prioritisation of impacts on nature
KLS PurePrint has had the first two steps of the Science Based Targets Network process, Step 1: Assess and Step 2: Prioritize, validated. Læs nyheden på dansk her. As published on the SBTN Target Tracker, KLS PurePrint has completed a materiality assessment and...
KLS PurePrint får valideret kortlægning og prioritering af sine naturpåvirkninger
KLS PurePrint har fået valideret de første to trin i Science Based Targets Network-processen, Step 1: Assess og Step 2: Prioritize. Read the English version here. Som det er blevet offentliggjort på SBTN Target Tracker, har KLS PurePrint gennemført en vurdering og...
Nyt internationalt magasin hjælper med at forbedre dit arbejds- og privatliv. I et format der understøtter fordybelse
Hvem vil ikke gerne forbedre deres arbejdsliv? Eller have et mere meningsfyldt, sundt og lykkeligt privatliv? Men selvom der er utallige kurser, metoder og viden om begge dele, så er det for de fleste svært at gøre de gode råd til virkelighed i en travl hverdag....


