Schweiz’ største supermarkedskæde klassificerer varer ud fra cirkulær tankegang
I en tid hvor affaldsmængderne konstant stiger, er der et øget behov for at revidere vores forbrugsvaner og træffe mere bæredygtige valg. Virksomheden Migros, der er Schweiz’ største supermarkedskæde, introducerer M-Check: Recyclability – en innovativ metode til at vurdere og forstå genanvendelse af husholdnings- og tekstilprodukter.
Udviklet i samarbejde med Cradle to Cradle® og epeaswitzerland
M-Check-metoden er baseret på en forhåndsvurdering i overensstemmelse med den internationalt anerkendte Cradle to Cradle Certified®-standard og udviklet i samarbejde med epeaswitzerland.
M-check forhåndsvurdering udføres af organisationen epeaswitzerland, der er en af de førende assessorer og partnere indenfor udvikling og implementering af Cradle to Cradle-projekter på global plan. Ud over at vurderingen skaber transparens for kunderne, gør M-check det også klart, hvilke leverandører der kan forbedre deres produkter med henblik på cirkulære økonomi.
Hvad bliver vurderet og hvordan gives rating?
Schweiz genererer årligt over 700 kg affald pr. person, og udfordringerne inden for affaldshåndtering og miljøpåvirkning er betydelige, skriver Migros på deres hjemmeside. Dette globale problem kræver, at vi alle tager et fælles ansvar for at reducere det.
M-Check: Recyclability fokuserer på to nøglekategorier: genanvendelige komponentmaterialer og miljøkompatible komponentmaterialer. Hvert produkt vurderes ud fra dets materialesammensætning og brug af kemikalier og bliver ratet på en skala fra 1-5. Produkter med fem stjerner er fuldt genanvendelige eller organisk nedbrydelige og lavet af et enkelt materiale. Derudover er samtlige produktbestanddele og kemikalier, der anvendes under fremstillingen, videnskabeligt klassificeret som harmløse og produktionen og selve produktet har derfor ingen negativ indvirkning på miljøet. Hvis produktet er Cradle to Cradle Certified® Guld eller Platin får produktet automatisk fem stjerner. Læs mere om hvordan rating-systemet fungerer nedenfor.
Hos Migros bruges M-Check: Recyclability på non-food produkter, som inkluderer produkter som tekstiler, husholdningsvarer, tilbehør, skrivesager og hygiejneprodukter. Migros har også i samarbejde med eksperter indenfor de forskellige områder udviklet M-Checks for CO2-aftryk, dyrevelfærd, emballage og ansvarlig fiskeproduktion.
Transparens og mere bæredygtige valg
Med M-Check viser Migros ikke kun, hvilke produkter der klarer sig godt, men også hvor der stadig er behov for handling. I denne henseende fungerer M-Check også som en intern “valuta” til at udvikle produktsortimentet mere bæredygtigt. Ved at vise kunderne gennemsigtigt, hvilke produkter der er mere bæredygtige og hvordan, gør Migros det nemmere for dem at vælge mere bæredygtige produkter. Den videre udvikling af produktsortimentet mod mere bæredygtighed og samtidig en ændring i købsadfærd mod flere stjerner vil have en positiv effekt på miljøet på længere sigt.
Hos KLS PurePrint er vi meget enige i denne tilgang med at vejlede forbrugerne omkring de mere bæredygtige valg. Med M-check præsenterer Migros en visionær tilgang til bæredygtighed, som vi hos KLS PurePrint håber, kan inspirere andre til at indføre lignende tiltag.
Mere om M-check: Recyclability
Genanvendelige komponentmaterialer
Denne kategori vurderer et produkts egnethed til genbrug. Selv de mindste komponenter, som skruer og tråden brugt til at sy søm, tages i betragtning. En femstjernet rating indikerer, at produktet er fuldstændigt genanvendeligt og forbliver et kvalitetsråmateriale til nye produkter. Produkter lavet af naturlige materialer og tildelt fem stjerner betyder, at de enten er komposterbare (certificerede) eller helt nedbrydelige. Produkter med lavere bedømmelser er normalt lavet af forskellige materialer, der er svære at adskille.
Miljøkompatible komponentmaterialer
Denne kategori vurderer de kemikalier og stoffer, der bruges i produktet. Produkter med fem stjerner er kun fremstillet af og består af materialer, der videnskabeligt er klassificeret som ufarlige. Dette sikrer, at de er sikre for organisk eller teknisk genanvendelse. Produkter med lav bedømmelse indeholder kemikalier, der er på en liste over forbudte konstituerende materialer til genanvendelse. Dette betyder, at produktet ikke kan genanvendes.
Fem stjerner
Genanvendelige komponentmaterialer: Produktet er fuldt genanvendeligt eller organisk nedbrydeligt, lavet af et enkelt materiale.
Miljøkompatible komponentmaterialer: Alle bestanddele er videnskabeligt klassificeret som uskadelige, uden negativ indvirkning på miljøet.
Cradle to Cradle Certified® Guld eller Platin-certificerede produkter.
Fire stjerner
Genanvendelige komponentmaterialer: Produktet er fuldt genanvendeligt eller organisk nedbrydeligt, men effektiv lukning af genanvendelsescirklen mangler.
Miljøkompatible komponentmaterialer: Materialerne er sikre, men der er plads til forbedring.
Cradle to Cradle Certified® Sølv-certificerede produkter.
Tre stjerner
Genanvendelige komponentmaterialer: Hovedkomponenterne kan genanvendes, men materialer, der påvirker genanvendelseskvaliteten, er mulige.
Miljøkompatible komponentmaterialer: Genanvendelse er mulig, men nogle stoffer kan påvirke kvaliteten.
Cradle to Cradle Certified® Bronze-certificerede produkter.
To stjerner
Genanvendelige komponentmaterialer: Produktet kan ikke genanvendes pga. sammensatte materialer.
Miljøkompatible komponentmaterialer: Sandsynligt indeholder problematiske stoffer for genanvendelse.
Cradle to Cradle Certified®: Ikke tilgængelig.
En stjerne
Genanvendelige komponentmaterialer: Produktet er ikke genanvendeligt eller engangsbrug, lavet af problematiske materialer.
Miljøkompatible komponentmaterialer: Indeholder kemikalier, der forbyder genanvendelse.
Cradle to Cradle Certified®: Ikke tilgængelig.
Danmarks næststørste rejsekoncern udskifter plastserveringsbakker til bakker i Cradle to Cradle-certificeret karton
Travelheart Family, Danmarks næststørste rejsekoncern, udskifter plastserveringsbakkerne, som vi kender fra flyrejsen, med serveringsbakker i Cradle to Cradle®-certificeret karton. Navnet vil du ikke genkende fra flybilletter eller rejsebeviser, men selskaberne...
KLS PurePrints CCO Kasper Larsen er Årets ESG Frontrunner 2024
På en solbeskinnet dag i maj løb Årets SMV awardshow af stablen. Blandt de nominerede i kategorien Årets ESG Frontrunner var Kasper Larsen fra KLS PurePrint, og på trods af det stærke felt, han var oppe i mod, blev det Kasper, som kunne kalde sig for Årets ESG...
Nye regler for emballage udfordrer kosmetikbranchen: Sådan arbejder Rudolph Care med bæredygtighed
Ny lovgivning fra EU tvinger kosmetikproducenter til at tage stilling til emballagen. Hos Rudolph Care ser man de nye krav som mulighed for at arbejde endnu mere bæredygtigt. Hvordan sælger man bedst sine dyre cremer i butikkerne? Et spørgsmål, som har givet utallige...