Skjorter fra Løvens Hule indtænker bæredygtighed

 

Bæredygtighed og modebranchen er to ord, man normalt ikke forbinder med hinanden. For mens en bæredygtig livsstil i høj grad handler om at begrænse sit forbrug, tilskynder modevirksomheder os til hele tiden at købe mere. En undersøgelse fra Storbritannien viser, at det meste tøj kun bliver brugt 7 gange, inden det bliver smidt ud.

Kvalitet er et nøgleord

Sådan behøver det dog ikke at være. Bare spørg tøjvirksomheden BARONS, der er kendt fra Tv-programmet Løvens Hule. Virksomheden, som blev stiftet i 2018 af Joachim Latocha, producerer og sælger enkle skjorter af høj kvalitet. Og netop kvalitet er et nøgleord, når man snakker bæredygtighed i modebranchen. CMO hos BARONS, Bastian Lind, uddyber:

”En skarp hvid skjorte går aldrig af mode, og vi producerer dem i en kvalitet, der holder til +100 vaske. Det er faktisk en ret simpel måde at gøre tøj bæredygtigt på. For det mest bæredygtige tøj er det, du slider op.”

Ingen tilbud eller udsalg

Udover at producere skjorter, som man kan have glæde af i mange år, indtænker BARONS også bæredygtighed i hele deres værdikæde:

”Vi styrer selv hele vores værdikæde og med én permanent kollektion kan vi sælge alt der produceres uden spild. Vi har aldrig tilbud eller udsalg, vi lader kunderne bestemme hvornår og hvor mange skjorter de har brug for når bøjlestangen skal fyldes op ”, fortæller Bastian Lind.

Ved ikke at tilskynde til overforbrug gennem rabatter og udsalg, er BARONS en aktiv spiller i at ændre den kultur, der traditionelt set har præget tøjbranchen.

For bedre at kunne fortælle deres historie og visioner, har BARONS fået produceret en eksklusiv lookbook hos KLS PurePrint. I overensstemmelse med deres bæredygtige filosofi er lookbook’en blevet trykt bæredygtigt og CO2 neutralt på PurePrint Uncoated. 

Udover information om de bæredygtige skjorter indeholder lookbook’en også interessante artikler om en række udvalgte ‚skjortekrigere‛, blandt andet Jacob Risgaard og Birger Baylund. 

Redesign har pustet nyt liv i medlemsblad

Redesign har pustet nyt liv i medlemsblad

Når Astma-Allergi Danmark fire gange om året sender medlemsbladet Astma+Allergi ud til over 10.000 medlemmer, skal det være letlæseligt, relevant og af høj visuel og materialemæssig kvalitet. KLS PurePrint har i mange år stået for at trykke magasinet, og nu har...

læs mere
Socialt ansvar i praksis

Socialt ansvar i praksis

Hos KLS PurePrint er social ansvarlighed ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi handler på. Vi mener, at virksomheder spiller en vigtig rolle i at skabe muligheder for mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har vi gennem...

læs mere