Wrappy kan spare Danmark for 2.000 tons plastic om året

Tænk hvis du helt kunne undgå plastikfilm og aluminiumsfolie til at pakke dine madvarer ind i og samtidig spare planeten for tonsvis af plastik hvert eneste år. Det har virksomheden Wrappy fundet en løsning på med et naturprodukt i form af et behandlet bomuldsklæde, man pakker fødevarer ind i. Og besparelse af plastik er ikke det eneste bæredygtige aspekt, produktet tager højde for.

”Wrappy har tre fordele: Du sparer på plastikken, du formindsker fødevarespild, og det er bedre økonomi for forbrugeren. Så en win-win på alle fronter”, fortæller Jørgen Richelieu, iværksætter og partner i Wrappy.

Hvor man normalt smider plastikfilm og aluminiumsfolie ud efter at have brugt det bare én gang, kan man genanvende Wrappy produktet i op til et år, da det rengøres løbende. Herudover holder fødevarerne i længere tid med Wrappy indpakningen, hvilket skyldes bomuldsklædets behandling.

”Wrappy er et åndbart bomuldsklæde dækket af en blanding af bivoks, harpiks og vegetabilsk olie, som sikrer en antibakteriel effekt, der er med til at forlænge holdbarheden for fødevarer. Det er kun meget få fødevarer, indpakningen ikke egner sig til som råt kød og fisk på grund af de bakterier, der kan overføres, hvis ikke man får det rengjort godt nok. Og så skal man undgå at pakke ananas ind med det, da det opløser bivoksen”, forklarer Jørgen.

Et produkt der stammer fra middelalderen

Selvom Jørgens iværksætterhjerte ville ønske, at han havde fundet på produktet, må han tildele æren til vores forgængere, som tænkte ud af boksen af andre årsager end bæredygtighed.

”Produktet er desværre ikke et udslag af genialitet fra min side. Det er et produkt, der faktisk er hundredvis af år gammelt. Man kender det helt tilbage fra middelalderen, og det vil ikke være utænkeligt, at man også har brugt det i vikingetiden. Dengang var der ikke nogen, der havde opfundet køleskabet, så måden man kunne transportere og få sine fødevarer til at holde lidt længere på, var at lave et madklæde. Ja, man kan næsten forestille sig en kulsvier komme gående med sit madklæde på nakken, ikk’?”, siger Jørgen smilende.

Altafgørende sparring

Til produktets emballage har Wrappy allieret sig med KLS PurePrint for at få æsker, der matchede Wrappys bæredygtige DNA. Men det var ikke det eneste, Wrappy brugte KLS PurePrint til i tilblivelsen af produktet.

”Vi har også brugt KLS til at sparre omkring trykfarver på selve Wrappy-klædet – og det har bestemt ikke været nogen nem sag. Farver og fødevarer har det nemlig ikke så godt sammen, så det tog os seks måneder at finde bare én brunlig farve uden skadestoffer, der kunne bestå testen hos det danske testinstitut, Eurofins”, udtrykker Jørgen.

Om det generelle samarbejde med KLS PurePrint udtrykker Jørgen følgende:

”Det har været fuldstændig rædselsfuldt. De er urimelige at tale med og priserne er ublu”, griner Jørgen og fortsætter: ”Nej, vi har et rigtig godt samarbejde, og noget af det jeg særligt sætter pris på er, hvor hurtige de er til at producere en dummy-emballage, når man har et kundespecifikt projekt, man skal visualisere for kunden. Det tager oftest kun 48 timer, og den korte tid på en håndprøve fra os imponerer vores kunder hver eneste gang”, afslutter Jørgen.

Lær mere om Wrappy lige her.

Fakta om Wrappy:

  • Wrappy kan købes i flere end 250 butikker i Danmark som blandt andet Bilka, Føtex og Normal og online på blandt andet suztain.com, som er Danmarks førende webshop med bæredygtige non-food produkter
  • Wrappy sælges også i Tyskland, Norge, Sverige og er på vej ind i Finland og Færøerne
  • Wrappy kan laves som private label til store virksomheder, der ønsker at bruge produktet til deres kunder med helt specifikke motiver eller logoer
Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

Simpelts mission er at reducere plastikforbruget

  Hvad der startede som et privat nytårsforsæt tilbage i 2018, er i dag blevet til virksomheden Simpelt. Stifter af Simpelt Emma Bech Hansen ønskede at reducere plastikforbruget i hende og kærestens hverdag og hun begyndte at undersøge mulighederne for produkter...

læs mere
KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

KLS PurePrint deltager i FSC® Ugen 2024

  I FSC Ugen 2024 sætter NGO’er og virksomheder i hele Norden fokus på betydningen af de valg, vi alle træffer i hverdagen. Når du vælger FSC®, er du f.eks. med til at gøre en forskel for natur, dyreliv og mennesker i verdens skove. FSC®-mærket sikrer ikke bare...

læs mere