Kort nyt fra KLS PurePrint

Aarstiderne

Vores gode kunde Aarstiderne er så glade for samarbejdet, at de nu har lavet en fin beskrivelse på deres hjemmeside: KLS PurePrint – Et grønt trykkeri. Læs mere på https://www.aarstiderne.nu/

Global Compact

Vi er nu blevet medlem af Global Compact Network Denmark, netværket for danske virksomheder og organisationer, der forpligter sig til at arbejde for en mere bæredygtig fremtid. Principperne er allerede en del af Cradle to Cradle, men vi ønsker at støtte gennem samarbejdet i Danmark.

Bog om Verdensmålene

KLS PurePrint udgiver sammen med Steen Hildebrandt, Ph.D., Professor emeritus og adjungeret professor, hæftet ”Verdensmålene - Det vigtigste punkt på dagsordenen!”. Bogen kan købes på www.17verdensmål.dk.

Julekort til Ronald McDonald børnefond

Som et led i vores skandinaviske samarbejde med McDonald’s, trykker vi i år julekort til Ronald McDonald Børnefond. Fonden støtter projekter til fordel for alvorligt syge børn. Fonden har bl.a. bygget Ronald McDonald Hus, hvor familier med alvorligt syge børn kan bo, mens børnene er indlagt på Rigshospitalet.

Verdensmål terninger på engelsk

Vores fine Verdensmål terninger er blevet en stor succes. Vi har indtil nu solgt 628 store og små sæt til virksomheder, skoler, kommuner, organisationer m.v. Efter adskillige henvendelser, har vi nu også lavet terningerne på engelsk. Terningerne kan købes på www.17verdensmål.dk

KLS PurePrint deltager i Future Food Innovation med projektet ”Bionedbrydelig fødevareemballage”

KLS PurePrint har i marts 2018 igangsat projektet ”Bionedbrydelig fødevareemballage”, som har opnået EU- og regional medfinansiering igennem Future Food Innovation. Projektet skal udmønte sig i koncepter til nye produkter eller løsninger. Projektet udføres i samarbejde med Agro Business Park A/S, Region Midtjylland og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.